Jeg håber, det var en enkelt smutter fra avisens side – for fascisme-spørgsmålet er for alvorligt til at bruges i tide og utide. Der går »ulven kommer« i det.
af Bjarne Ejby, Odense
I sidste uge (den 15. august) kunne man under en billedtekst af Burnin Red Ivanhoe’s sanger Kim Menzer se ordet aldersfascisme.
Unge vandaler bruger nogle gange udtrykket bilfascisme, forvirrede eller ulykkelige kvinder råber kønsfascist, når det kræves, og man kan støde på ordet økofascist i diverse sammenhænge.
Jeg håber, det var en enkelt smutter fra avisens side, da fascisme-spørgsmålet er for alvorligt til at bruges i tide og utide. Der går »ulven kommer« i det.
Fordi en mand/kvinde er blevet gråhåret og fyres fra sit job, er arbejdskøberen vel ikke fascist?
Eller fordi en fra »den kreative klasse« som en del af sin realløn får adgang til en firehjulstrækker bliver vedkommende ej heller fascist. Heller ikke machofyren som er dårligt opdraget.
Lad os finde ud af hvad fascisme er og dermed stå bedre rustet til kampen mod den. Og lad det »popsmarte« ligge.
Svar:
Vi er helt enige i, at fascismen ikke er et ord, der i tide og utide bør påklistres, når man vil betegne noget ubehageligt eller farligt.
Vi medgiver dernæst, at den omtalte billedtekst kan mistolkes. Sagen er, at Ungdomshuset – fra borgerligt hold, selvfølgelig – er blevet anklaget for at være »aldersfascistisk«.
Billedteksten er en kommentar hertil. Vi beklager, at dette ikke fremgik tydeligt. Redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278