Landbruget har ingen ret til at forurene natur, miljø og grundvand, og har derfor heller ingen juridisk hjemmel til at afpresse andre skatteydere yderligere for at undlade deres destruktive hærgen.

af Holger Øster Mortensen, Odder

Flere politikere og landbrugsfolk slår nu åbne døre ind, når de fra deres folketingspladser og poster plæderer for endnu større tilskud til landbruget, end det de får i forvejen.

De mener, at landbrugets kompensationer for ikke at dyrke de bræmmer langs vandløbene, som i forvejen er stort set udyrkelige, er for små og hyler op om ekspropriation.

Sagen er, at det forholder sig stik modsat. Det er landbruget, som i årevis har eksproprieret resten af samfundet ved at dræne milliarder ud af økonomien for at holde gang i den underskudsgivende animalske produktion – og samtidig forurene vandløb og grundvand.

Og præmisserne for at gøre op med denne forurening er helt forkert på flere afgørende punkter. Disse 10 meters dyrkningsfrie bræmmer forhindrer langtfra forurening af vores vandmiljø. Da 60 procent af alle danske marker er drænet, kan overflødige næringsstoffer og rester af pesticider stadig flyde til vores vandmiljø og forurene grundvandet.

Landbruget har ingen ret til at forurene natur, miljø og grundvand, og har derfor heller ingen juridisk hjemmel til at afpresse andre skatteydere yderligere for at undlade deres destruktive hærgen. Senest er utallige sager om indførsel af ulovligt gødning og giftige pesticider til landet blevet afsløret, og optrævlingen af dette kriminelle netværk finder sted i de fleste af landets politikredse.

Hvis ikke danske landmænd kan dyrke jorden uden at ødelægge vandløb, biodiversitet, grundvand og andet, er vi bedre stillet uden dette underskudsgivende erhverv. Og begrebet: ‘forureneren betaler’ skal naturligvis også gælde for landmænd.

Landbruget skal være i Danmark, men forureningsproblemerne skal løses. Erhvervet skal selv overbevises om, at det både økonomisk og miljømæssigt er en god idé at få styr på udvaskningen af næringsstoffer. Dette gælder ikke mindst fosfor, som på verdensplan allerede er ved at være en mangelvare. Uden fosfor falder verdens fødevareproduktion sammen. Landmændene skal genbruge de enorme mængder fosfor, som årligt driver til vores vandmiljøer. Forureningen skal stoppes ved kilden.

Kæden er sprunget af for landbrugets topfolk og erhvervets politiske venner.

Men måske er det bare en tilbagebetaling til det landbrug, som støttede liberale landbrugspartier op til det seneste folketingsvalg. Dette gælder også enkeltpersoner i blandt andet »Bæredygtigt Landbrug«.

I stedet for at bidrage til landbrugets kvalmende dolkestødsmytologi, burde ansvarlige politikere forlange erstatning for alle de ulykker landbruget har påført samfundet. Det er både dumt og skadeligt at belønne dem, der udsuger samfundsøkonomien og endda forsøger at tilrane sig flere midler med afpresning.

Landbruget skal ikke længere kunne køre os alle rundt i manegen.