10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danmark ud af NATO

Blogs

Birthe Sørensen
Seniorskribent
Uddannet typograf. Tidligere ansvarshavende redaktør for Arbejderen. Medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti.
Blogindlæg af Birthe Sørensen
man. 06. jun - 2016
ons. 24. feb - 2016
tor. 24. dec - 2015
fre. 18. sep - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 04. september, 2014, 17:15:17

Danmark ud af NATO

Det er på tide med fornyet styrke at gentage kravet om, at Danmark skal ud af NATO. I stedet ønsker vi en fredelig dansk udenrigspolitik.

I en lang række artikler har Arbejderen de sidste par uger sat fokus på NATO og Danmarks medlemsskab af militæralliancen.

Anledningen er NATO’s topmøde, som foregår netop nu i Wales. På dagsordenen er mere oprustning.

Udviklingen i NATO er farlig og kan ende med at koste Danmark dyrt.

Topmødet foregår i 25-året for murens fald i Tyskland. Den begivenhed, som blev anledningen til afslutningen af den kolde krig. Mange troede dengang, at nu kunne freden brede sig, og dermed ville en omfattende nedrustning være mulig.

Sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Ophøret af den kolde krig betød, at stormagtsbalancen blev forrykket, men imperialismen bestod. I stedet for nedrustning og afmilitarisering valgte stormagterne med USA i spidsen at for­stærke NATO’s rolle og udvide den til nye områder af verden. Målet var dengang og nu ekspansion mod øst.

Og Danmark fulgte velvilligt med. Som Jens Ringmose, leder af Center for War Studies på Syddansk Universitet, siger det i dagens avis: "Danmark er et af de NATO-lande, der har omstillet sit forsvar mest radikalt siden år 2001, hvor NATO's nye strategi for alvor tog fart".

Danmark har ikke længere et militær til at forsvare sine grænser. I stedet har vi fået en militær udrykningsstyrke, parat til at drage i krig overalt i verden.

Det er en farlig udvikling, som kan koste os dyrt. Det er på tide med fornyet styrke at gentage kravet om, at Danmark skal ud af NATO. I stedet ønsker vi en fredelig dansk udenrigspolitik.