Til det kommende folketingsvalg står frustrationerne i kø hos mange af dem, som sidste gang stemte på de nuværende regeringspartier og SF. 

De fire år med en S-ledet regering har ikke skabt den forandring, som mange havde håbet på. I stedet har vi set en videreførelse af VK-regeringens økonomiske politik. Regeringens EU-finanspolitik har skabt større ulighed, mere utryghed, mere fattigdom og flere hjemløse. 

 Der er brug for, at alle aktive faglige kræfter presser på nedefra for at skabe maksimal mobilisering og samling om fælles konkrete krav.

Mange danskere ønsker et politisk kursskifte, som kan sikre tryghed for arbejdsløse og socialt udsatte, bedre velfærd og ordentlige løn- og arbejdsforhold. Problemet er, at den politik ikke fås hos nogen af de to regeringsalternativer ved det kommende valg.

Hvad så? Hvad er vejen frem i den her situation? Det sande svar er, at der ikke findes nogen lette løsninger. Og det er helt sikkert, at det ikke kan klares ved blot at sætte et kryds på valgdagen - ligegyldigt hvilket parti man stemmer på.

I den nuværende situation er det kun udviklingen af en aktiv bevægelse, som kan skabe en forandring. Der er brug for, at fagbevægelsen sammen med ungdommens interesseorganisationer og andre bevægelser rejser en aktiv bevægelse for et politisk kursskifte. 

Fra fagtoppens side er der rejst en række fornuftige politiske krav op til det kommende valg, blandt andet i LO og FTF's valgoplæg. Men gode forslag ændrer ikke noget i sig selv. Der er brug for at sætte medlemmerne i bevægelse for at få kravene gennemført. Kun ved at sætte magt bag kravene, kan vi presse ændringer igennem.

Fagtoppen er tilbageholdende med at skabe en aktiv politisk bevægelse. Man ønsker ikke at lægge et politisk pres på en eventuel ny socialdemokratisk regering med krav, som den ikke er parat til at indfri. 

I den situation er der brug for, at alle aktive faglige kræfter presser på nedefra for at skabe maksimal mobilisering og samling om fælles konkrete krav.