Kampen mod ulighed hænger tæt sammen med kampen mod fremmedhad
Blogs

Kampen mod ulighed hænger tæt sammen med kampen mod fremmedhad
Fagbevægelsens kamp for et godt dagpengesystem og kampen mod racisme er to sider af samme kamp. Tale holdt ved demonstration i Aarhus for mangfoldighed og tolerance.
I weekenden satte en 35-årig mand ild til en bygning på Dortheavej i København, som huser Islamisk Trossamfund. Bygningen var fuld og børn og unge, men branden blev heldigvis opdaget i tide, så folk i huset gik selv i gang med at slukke den.
Var det ikke sket, kunne det være gået meget værre. Og det har givet været en chokerende oplevelse for de børn og unge, som var til stede.
Det er også vigtigt, at vi reagerer, når nålestribede pæne politikere i praksis fører en politik, som baner vejen for SIAD’s retorik.
Alligevel har der været forbavsende stille blandt danske politikere, som ikke ligefrem har stået i kø for at tage afstand til denne hadforbrydelse.
Manden er allerede pågrebet og varetægtsfængslet. Har har flere domme for blandt andet hærværk og vold bag sig og er af flere omgange blevet vurderet som uegnet til at afsone en fængselsstraf, fordi han er psykisk syg.
Men ideen om at afbrænde en bygning tilhørende Islamisk Trossamfund kommer jo ikke ud af intetheden. Den er skabt af en politisk kultur, hvor indvandrere, flygtninge, folk med anden hudfarve eller hårfarve end en bleg dansker bliver anklaget for at stå bag alle dårligdomme. Det får i dette tilfælde en psykisk syg mand til at reagere med ildspåsættelser.
Dæmoniserer islam
Og sagen udnyttes dygtigt af diverse højrefløjs grupper, som på facebook på den mest usmagelige måde roser og klapper over ildspåsættelsen.
En lille del af disse mennesker er samlet i SIAD - Stop islamiseringen af Danmark - som demonstrerer her i aften på Rådhuspladsen i Århus. Det er en organisation, som skaber splittelse og had. De dæmoniserer islam og hetzer mod muslimer og turnerer rundt i Danmark med deres fremmedfjendske budskab.
På SIAD's hjemmeside kunne man i går læse, at de mener, at de flygtninge, som er kommet til Danmark "har medført at over 40.000 danskere har måttet gå fra dagpenge til kontanthjælp og dermed må de sælge alt hvad de har før de kan få kontanthjælpen, den har medført at vores ældre kan ligge i deres egen tis og afføring, fordi der ikke er ressourcer nok til ældrepleje."
Som vi ved er det langt fra virkeligheden. Hverken flygtninge eller indvandrere har lod og del i, at danske politikere over en årrække har ført en politik, hvor de har forringet dagpengedækningen og de forhold, vi som samfund byder vores ældre.
Det er en politik, som er anbefalet af EU, som har været med til at skabe større fattigdom blandt den brede befolkning i hele Europa. Der skæres på pensioner, overførselsindkomster, sygehuse og ældrepleje. Hele den offentlige velfærd sættes under pres. Det udløser naturligvis protester, men så er det jo så praktisk, hvis politikerne kan bilde os ind, at det er "de andres" skyld.
Det politiske systems fremmedhad
Når den slags argumenter får klangbund, skyldes det ikke mindst den nålestribede pæne fremmedhad, som i dag praktiseres af en lang række politikere.
FN’s racismekomité, som holder øje med, at de lande, der har ratificeret FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, havde i maj måned Danmark til eksamen. Og racismekomiteen rettede en skarp kritik af det, som de kalder "det politiske systems stigende fremmedhad i Danmark".
Konkret udtrykte FN-komitéen blandt andet bekymring over, at man på selveste Christiansborg havde haft en udstilling af kunstneren Dan Park, som flere gange er dømt for racisme i Sverige.
Men eksemplet er jo desværre ikke enestående. I dag har vi en formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, som er dømt for at have racistiske holdninger.
Vi har en såkaldt integrationsminister, Inger Støjberg, som gladeligt opfordrer herboende muslimer til at finde et andet sted at bo, hvis de ikke er enige i hendes definition af danskhed.
Vi har regeringsparti, Venstre, som er gået i gang med at gennemføre en politik over for nytilkomne flygtninge og indvandrere, som vil skabe yderligere opsplitning i det danske samfund mellem dem og os.
Indførelse af en integrationsydelse, der er markant lavere end kontanthjælp, vil gøre en lang række asylfamilier ludfattige. De vil komme til at leve langt under fattigdomsgrænsen, og det vil ikke mindst ramme børnene. At kalde det integrationsydelse er en hån - det vil blot isolere flygtningefamilierne endnu mere fra det danske samfund.
Regeringen forsvarer deres politik med, at flygtningene hurtigt skal ud på arbejdsmarkedet, og at der er mulighed for at få en sprogbonus på 1500 kroner om måneden, hvis de "har viljen til at integrere sig og lære dansk", som blandt andet Venstre-politikerne siger det.
Nu er det kommet frem, at kun et mindretal af flygtningene overhovedet får mulighed for at lære dansk på det niveau, hvor det udløser en bonus. Flertallet bliver nemlig sendt på sprogkursus ét, hvor det ikke udløser en bonus. Og for bagefter at komme på sprogkursus to, skal der betales helt op til 100.000 kroner. Det er så grotesk, så der næsten ikke findes ord for det.
Splittelse i befolkningen
Det er vigtigt, at vi demonstrerer, når grupper som SIAD forsøger at tage gadebilledet. Men det er også vigtigt, at vi reagerer, når nålestribede pæne politikere i praksis fører en politik, som baner vejen for SIAD’s retorik.
De pæne politikere bruger fremmedhad og racisme til at skabe splittelse i befolkningen. På samme måde brugte nazisterne jøderne i 30’erne, hvor det tyske samfund også var ramt af krise og arbejdsløshed.
Når vi skal bekæmpe racisme og fremmedhad, skal vi derfor gøre det over en bred kam og i alliance med alle gode kræfter i samfundet.
Hvis uligheden fortsætter med at vokse i det danske samfund, hvis vores ældre ikke behandles ordentligt, hvis syge ikke får den pleje de har behov, bærer vi ved til racisternes tale om, at det er "de andres" skyld. Muslimerne, flygtninge, indvandrere.
Derfor er kampen for ordentlige levevilkår - gode daginstitutioner, god ældrepleje, gode folkeskoler - også en vigtig del af kampen mod racisme.
Derfor er fagbevægelsens kamp for et godt dagpengesystem og kampen mod racisme to sider af samme kamp.
Derfor skal vi insistere på, at vi vil et samfund med mere lighed, større tolerance og mangfoldighed. Det er den bedste måde at bekæmpe fremmedhad på.