Helle Thorning-Schmidt vil i valgkampen "bede danskerne tage stilling til", hvem der skal være statsminister i Danmark. 

Med disse ord fik statsministeren i dag tegnet scenariet til den valgkamp, som hun ønsker det skal være. 

Arbejderen siger nej til at deltage i en præsidentvalgkamp. Vi er trætte af den evige fokus på politikere og personer. Vi ønsker at medvirke til at sætte politikken i højsædet. 

Med en viden om at Lars Løkke-Rasmussen er en mindre populær statsministerkandidat end Helle Thorning-Schmidt, forsøger Socialdemokraterne at vinde valget på at gøre det til en præsidentvalgkamp.

Og med tirsdagens velfærdsudspil, som vil sikre, at det offentlige forbrug kan vokse med cirka tre milliarder om året - eller 0,6 procent - har regeringen gjort det klart, hvordan de mener slaget skal slås i forhold til Venstres nulvækst.

0,6 procent til velfærd er bedre end ingenting. Men det er alligevel ikke alverden. Og det dækker langtfra det behov, der er for social genopretning. Alene i Region Midtjylland skal der spares 660 millioner på sygehusene de kommende tre år.

Arbejderen siger nej til at deltage i en præsidentvalgkamp. Vi er trætte af den evige fokus på politikere og personer. Vi ønsker at medvirke til at sætte politikken i højsædet. 

Vi ser i hvert fald fem vigtige temaer, som vi mener bør diskuteres i valgkampen:

- Skal EU fortsat styre Danmarks økonomiske politik?

- Skal EU-integration, som har været drivkraften i den sociale dumping, fortsætte, og hvordan vil politikerne forholde sig til denne udvikling?

- Hvordan sikres et samfund med tryghed for både arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp. Politikerne skal afæskes et svar på dagpengespørgsmålet. Alle må komme med deres bud på, hvordan fremtidens dagpengesystem skal indrettes. 

- Regeringen vil afsætte 39 milliarder kroner over de kommende fem år til velfærd. Vi synes det er mere interessant at sætte fokus på, hvad der er behov for og hvordan pengene kan skaffes.

- Endelig må den danske krigsdeltagelse og indkøb af nye kampfly højere op på dagsordenen. Spørgsmålet er, om Danmark fortsat skal være en aktiv krigspart og bruge mindst 30 milliarder på indkøb af nye kampfly.

Arbejderen vil gøre sit til at præge valgkampen med disse spørgsmål.