Der findes mange gode argumenter for at stemme nej til EU’s patentdomstol - men hovedproblemet er måske, at mange mennesker ikke kan se, hvorfor det overhovedet rager dem.

Et ja til EU’s patentdomstol betyde mange flere patenter i Danmark. Stor udbredelse af patenter kan skade almenvellet. 

Derfor er det vigtigste at få slået fast, at patentdomstolen rager os alle, fordi det grundlæggende handler om mere eller mindre magt til EU.

Retten til viden

Patenter handler om retten til at udvikle viden. Når viden patenteres, så betyder det, at viden privatiseres. Man gør den viden, som patentet dækker, til et privat produktionsmiddel, som der kan skabes profit på. Og det uanset om patentet dækker viden om, hvordan medicin virker, hvordan en maskine laves smartest eller ny it-teknologi.

Viden, som ikke er patenteret, kan bruges af alle og udvikles til gavn for fællesskabet.

Stor udbredelse af patenter kan skade samfundsudviklingen og almenvellet. Det ser vi blandt andet, når medicinalindustrien med deres patenter på livsvigtig medicin forhindrer fattige mennesker i at få adgang, fordi de ikke kan betale. Det har vi blandt andet set med aids-medicin.

Derfor handler den kommende folkeafstemning også om grænser for patenter - og hvor fremtidens debat om patenter skal foregå. Skal det være en samfundsdebat i Danmark eller skal det foregå på lukkede møder i EU-systemet?

Patentbureaukrater

I dag ser vi en klar tendens til, at store multinationale virksomheder forsøger at få patent på så meget som muligt. Patenter på natur og liv er ikke tilladt ifølge det lovmæssige grundlag i Europas patentsystem. Alligevel forekommer det i stigende grad. Det skyldes alvorlige huller i patentsystemet, manglende uafhængig retslig kontrol samt kreativ fortolkning af lovgrundlaget.

Med et ja til EU’s patentdomstol vil den øverste myndighed i patentsager gå fra at være Højesteret i Danmark til at blive en særdomstol befolket af patentbureaukrater - med ekspertise i patentsager.

Dommerne i patentdomstolen sidder kun for en seks-årig periode. Efterfølgende skal de ud og have stillinger hos de virksomheder, som de forinden har ageret dommere for. Det er ikke et sundt domstolssystem.

Mange flere patenter

Et ja til EU’s patentdomstol betyde mange flere patenter. I dag udstedes omkring 65.000 europæiske patenter årligt. 6000 af disse patenter valideres - får gyldighed - i Danmark. Et ja til patentdomstolen betyder, at alle enhedspatenter får øjeblikkelig virkning i Danmark. Vi kan altså forvente ti gange så mange årlige patenter som i dag.

Jo flere patenter der eksisterer, desto større er risikoen for at krænke et uden at vide det. Derfor skal danske virksomheder - store som små - fremover lære at navigere rundt om alle disse mange patenter, hvis ikke de vil en tur i retten. 

Det siger sig selv, at et sådant system først og fremmest er en fordel for store virksomheder, som har de nødvendige ressourcer til rådighed. Det er da også dem, som har presset på i årevis for at få inført et nyt patentsystem.

Ifølge it-bloggeren Ole Tange vil Patentdomstolen være en fordel for 0,2 procent af de danske virksomheder, nemlig de, der tager europæiske patenter. Resten, de 99,8 procent af alle Danmarks 300.000 virksomheder, får kun ulemperne af EU-patentdomstolen.

Det er blandt andet mange flere patentlicenser eller trussel om dyre retssager, hvis virksomhederne ikke betaler. Mange virksomheder vil sandsynligvis være nødt til at gøre som i USA - tegne en forsikring mod uventede patentretssager.

Derfor - og af mange andre grunde - skal vi stemme nej til Patentdomstolen.