19 Jul 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danmark som Netanyahus nyttige idiot

Blogs

Karsten Hønge
Medlem af Folketinget for SF
Født i 1958. Politisk ordfører, beskæftigelsesordfører, retsordfører m.m. Uddannet tømrer. Gennem 11 år formand for Træ-Industri-Byg Odense/Fyn.
Blogindlæg af Karsten Hønge
man. 04. jan - 2021
tir. 27. okt - 2020
tir. 11. aug - 2020
tir. 12. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 16. marts, 2021, 07:47:14

Danmark som Netanyahus nyttige idiot

Det eneste tydelige resultat af statsminister Mette Frederiksens vaccinerejse til Israel blev støtte til premiereminister Benjamin Netanyahus valgkamp. En høg på højrefløjen med solide anklager om korruption mod sig.

Hvad i alverden tænkte Mette Frederiksen på, da hun rejste til Israel? Det eneste tydelige resultat af rejsen blev støtte til Netanyahus valgkamp. En høg på højrefløjen der netop har mistet sin allerbedste ven, Donald Trump. En presset politiker med det fjerde valg indenfor to år og med solide anklager om korruption mod sig.

Det virker helt mystisk, at Danmark skal samarbejde med lande, som absolut ingen erfaring har i udvikling og produktion af vacciner mod corona. 

I den situation var statsministeren med til at bade Netanyahu i kameraernes blitzlys og give ham omtale i både israelsk og international presse. Danmark endte som Netanyahus nyttige idiot.

Danmark skal købe vacciner, når det er muligt. Det er naturligt at klare den slags store opgaver gennem samarbejdet i EU, men det skal ikke begrænse vores handlemuligheder. Man skal altid tage konkret stilling til, hvem man samarbejder med, i hvilke sammenhænge handlen indgår og andre mulige konsekvenser.

Palæstinenserne skal vaccines

De første meldinger åbnede for køb af ”overskudsvacciner” fra Israel. Det er jo absurd, for der kan ikke være overskud af vacciner i et område, hvor millioner af palæstinensere ikke er vaccinerede. Ja, altså bortset fra den sædvanlige forskelsbehandling, som betyder, at nogle palæstinensere faktisk er vaccinerede. Nemlig de arbejdere som er nødvendige for den israelske produktion.

Indbyggerne i en ulovlig bosættelse i et besat område bliver vaccineret af den israelske stat. I den arabiske nabolandsby, som er indenfor synsafstand, har ingen indbyggere fået tilbuddet. De fattige og sårbare palæstinensere bliver overladt til sig selv, hvis da ikke lige deres arbejdskraft skal bruges.

I sådan en konkret situation skal Danmark ikke rage vacciner til sig. Mette Frederiksen skal tværtimod sige tydeligt til Netanyahu, at Israel skal overholde Genèvekonventionen og tage ansvar for indbyggerne i besatte områder. Det ville have klædt statsministeren!

Nu endte rejsen til Netanyahu med resultater så tynde, at det vist kunne være klaret med et par e-mails og et enkelt møde via Skype. Det virker helt mystisk, at Danmark skal samarbejde med lande, som absolut ingen erfaring har i udvikling og produktion af vacciner mod corona. Det ville på alle måder være mere naturligt at samarbejde med vores nabolande.

Mange grove reaktioner

Siden denne debat startede for et par uger siden, har jeg modtaget mange reaktioner. De kommer på mails, Messenger, sms, opslag på Facebook og indtalte beskeder på min telefonsvarer. Mange er positive, men en del er desværre rene groteske tilsvininger.

Gennemgående for denne type henvendelser er, at jeg helt sikkert er nazist og antisemit. Nogle danske borgerlige politikere forsøger sig også med giftige slag under bæltestedet, når de udokumenteret beskylder venstrefløjen for at have underliggende antisemitiske strømninger.

Jeg er antiracist, og det gælder i alle sammenhænge uanset etnisk tilhørsforhold og religion. Jeg er imod samfund, som bygger på klasser og privilegier. Jeg mener, at Israel har ret til at eksistere bag sikre grænser, og jeg møder gerne israelere.

Her i valgkampen har jeg sendt en opmuntrende hilsen til det israelske parti Meretz, og jeg har tidligere med stor glæde mødt ”Breaking the Silence”, som er en organisation af tidligere israelske soldater. Og ja, selvfølgelig har jeg også modtaget Israels ambassadør på mit kontor.

Anklager om antisemitisme

Hvorfor i himlens navn skulle jeg have noget imod mennesker på grund af deres ophav? Jeg ser for mig en jødisk-israelsk tømrersvend, der er aktiv på byggepladsen og i fagforeningen. Ved valgene stemmer han på centrum-venstrefløjen. Her er der samhørighed og solidaritet.

En højreorienteret millionær har jeg ikke meget til fælles med, og det ganske uanset om vedkommende skulle være ateist som jeg selv. Og jeg vil ikke forsvare en grisk palæstinensisk entreprenør, selv om han tilhører et folk, som er undertrykt. Skulle jeg være ”antisemit”? Vorherre bevares.

Jeg tager stilling til israelere og deres politikere, ganske som jeg tager stilling til alle andre, og jeg er dybt kritisk overfor store dele af det palæstinensiske selvstyre. Der mangler reelt involverende demokrati, og korruption fylder alt for meget.

At Israel er et spændende land med et levende demokrati og en arbejdsom befolkning frikender dem ikke for at overholde internationale konventioner og behandle den palæstinensiske befolkning retfærdigt. Palæstinenserne er faktisk også mennesker med rettigheder.

De sidste par afsnit skulle gerne være selvfølgeligheder og banaliteter, men jeg slår det lige fast. Bare sådan for en sikkerheds skyld.