Dansk Industri, DI, blandede sig tirsdag i striden om topskatten mellem Venstre regeringen og Liberal alliancen med en opfordring til, at politikerne fokuserede på helheden i regeringens plan og ikke på enkelte krav.

Både DI og regeringen mener, at betingelsen for en udvikling af det danske samfund er, at det private erhvervsliv har det godt

"Regeringens 2025-plan er et godt udgangspunkt, som viser en klar vej til, hvordan vi får flere mennesker ud på arbejdsmarkedet", udtalte DI’s direktør Karsten Dybvad på DI’s møde for erhvervslivets og Christiansborgs topledere. Og tilføjede med det samme, at "DI har flere forslag til at gøre en god plan endnu bedre".

DI lancerede allerede sidste år som de første en 2025-plan og har her i september opdateret deres udgave af planen. Heri rejser DI også krav om en fjernelse af topskatten ligesom Liberal Alliance, men DI opfatter det ikke som et ultimativt krav.

Forskellen i vurderingen af topskatten udspringer grundlæggende set af de forskellige dele af det danske borgerskab, som henholdsvis DI og Liberal Alliance repræsenterer.

Hvor DI repræsenterer virksomheds ejerne, der lever af den merværdi, der bliver skabt i deres virksomheder, så repræsenterer Liberal Alliance i højere grad den spekulative kapital, der lever af afkastet af deres spekulative investeringer som værdistigninger på aktier.

DI gør i sin 2025-plan status over, hvordan det er gået med de forslag, som DI stillede i deres plan fra 2012. En lang række af de punkter, som DI fremlagde den gang, er allerede blevet realiseret af Thorning og Løkke, mens DI vurderer, at der med regeringens 2025-plan bliver taget hul på at løse de udestående punkter.

Det er slående, hvor ens DI og regeringen ser på, hvad de overordnede udfordringer er, samt hvor fælles retningen er på løsningerne på disse udfordringer. Hvor regeringens 2025-plan er tilpasset det politisk mulige, afspejler Dansk Industris planer det optimale for de store danske produktionsvirksomheder.

Både DI og regeringen tager udgangspunkt i påstande om, at betingelsen for en udvikling af det danske samfund er, at det private erhvervsliv har det godt her i landet.

Den gennemgående retning i deres planer er derfor, at samfundet i højere grad skal indrettes, så det understøtter virksomhedernes behov for at klare sig i den internationale konkurrence, mens virksomhederne samtidig skal yde mindre til fællesskabet gennem færre afgifter og lavere skatter. Målet er "en offentlig økonomi, som fylder mindre, men yder mere" til erhvervslivet, ligesom regeringen skal arbejde for at åbne flere markeder gennem mere frihandel.

Det vil både i følge regeringen og DI skaber arbejdspladser til flere og dermed mere velstand i det danske samfund. Men erfaringerne viser, at virksomheder fokuserer på at maksimere profit - ikke på at skabe arbejdspladser, og den politik har siden 2008 resultatet i at færre bliver meget rigere, mens flere bliver fattigere.