Liberaliseringer af kapitalstrømme og digitaliseringer af finansøkonomien har siden 1980erne ført til, at en stadig større del af verdens indkomster flyttes til såkaldte skattelylande, heriblandt flere EU-lande.

Det er et voldsomt indgreb i den nationale beslutningsproces og suverænitet, ligesom det undergraver den nationale økonomi.

Der er ingen tvivl om, at skatteunddragelse er et stort problem, ligesom det forværrer uligheden i samfundet, fordi det er de rige virksomheder og de absolut rigeste personer, der bruger disse metoder. Men hvad er løsningen?

EU kommissionen har i ly af denne dagsorden genfremsat to direktivforlag om fælles EU-skatteregler, fordi "de nuværende regler for selskabsbeskatning ikke passer til de moderne forhold."

Èt skatteområde 

Forslagene har ifølge Kommissionen primært til formål at gøre det indre marked mere effektivt, så de store koncerner ikke skal tilpasse sig op til 28 landes skatteregler, men de kan derimod opfatte EU's indre marked som ét skatteområde.

Forslaget medfører, at de store koncerners skattegrundlag bliver fastlagt i EU efter regler, som EU bestemmer. Landene kan fortsat selv bestemme skatteprocenten, men det foreslås dog, at der er en minimumssats på fem procent. 

Reglerne skal være obligatoriske for alle virksomheder med en omsætning på mere end 5,6 milliarder kroner om året efter definitionerne i de nye EU-regler, hvilket i 2015 omfattede cirka Danmarks 80 største virksomheder.

I forhold til de store koncerner vil medlemslandene derfor fremover få en rolle, der svarer til den rolle danske kommuner har i forhold til beskatningsgrundlaget i Danmark i dag. Det er et voldsomt indgreb i den nationale beslutningsproces og suverænitet, ligesom det undergraver den nationale økonomi.

EU kommissionen foreslår også et EU regelsæt for, hvordan selskabernes beskatningsgrundlag skal fordeles mellem EU landene. Kommissionen vil fordele en tredjedel af overskuddet efter omsætning i de forskellige lande, en sjettedel efter hvordan lønsummen er fordelt, en sjettedel efter hvordan antal ansatte er fordelt, samt en tredjedel efter hvordan de materielle aktiver er fordelt.

Mister milliarder af skattekroner

Denne del af forslaget har både Dansk Erhverv og Dansk Industri protesteret imod, da de meget rigtigt hævder, at værdien ikke bliver skabt i forbindelse med handlen. De vurderer, at forslaget vil koste Danmark milliarder af kroner i manglende skatteindtægter. For eksempel vil Novo Nordisk salg af medicin i Tyskland og Frankrig give øget skatteindtægter i disse to lande på Danmarks bekostning.

Konsekvenserne er endnu værre for lavlønslande, der producerer de materielle goder billigt til det økonomiske centrum, hvor det sælges dyrt, som det sker både indenfor tøjproduktion og avanceret elektronik. Forslaget lovfæster udviklingen, hvor de rige lande i centrum tilegner sig værdierne fra de fattige yderområder.   

Tankegangen bag kommissionens forslag understreger, at EU er en del af problemet både i forhold til skatteunddragelse i de fattige lande og den globale ulighed.