I sidste uges økonomiske kommentar afdækkede Frank Aaen, hvordan bankerne i dag "stadig opfører sig mere grådigt end ansvarligt".

Jagten på spekulative gevinster er igen dagligdag i bankerne, som det var i tiden op til krisens udbrud i 2008, ligesom de igen låner penge ud til de samme boligspekulanter.

For hver gang en arbejder i 1995 skulle arbejde 1000 timer for at købe et hus skulle han i 2006 arbejde 3000 timer for at købe det samme hus.

Har bankerne da ikke lært noget af krisen, er det naturlige spørgsmål?

Har det officielle Danmark lært af krisen?

Sværere at købe bolig

Allerede forud for krisens udbrud i 2008 begyndte flere at rejse kritik af den økonomiske udvikling, men den foregik med stiltiende accept fra de toneangivende danske økonomiske institutioner som Nationalbanken og de såkaldte vismænd fra Det økonomiske Råd.

Vismændene var forud for krisens udbrud i 2008 fokuseret på, at danske lønninger steg mere end lønningerne i de lande, vi handler med. Den finansielle krise var under optræk, men for vismændene var det noget, der kom udefra specielt fra USA.

At huspriserne i København det foregående årti var steget ni gange hurtigere end lønningerne, flyttede åbenbart ikke vismændenes fokus. Timelønnen for danske arbejdere steg i perioden fra 1995 til 2006 med 45-50 procent afhængig af branche. Fra niveau 100 i 1995 til niveau 145-150 i 2006. Boligindekset i København steg derimod med hele 450 procent i den tilsvarende periode.

For hver gang en arbejder i 1995 skulle arbejde 1000 timer for at købe et hus i København, skulle han i 2006 arbejde 3000 timer for at købe det samme hus.

Selvom timelønnen steg mere for danske arbejdere, end den gjorde i udlandet, faldt muligheden for at købe egen bolig markant. Alligevel var det de danske timelønninger,som vismændene opfattede som det største nationale økonomiske problem så sent som i foråret 2008.

Overflod af privat kapital

Grundlaget for den finansielle krise er en overflod af privat kapital, der ikke kan placeres rentabelt i produktion, og derfor sættes pengene i spekulative investeringer i værdier med forventning om, at disse værdier stiger i pris.

En del af denne overskudkapital kommer fra de store pensionsfonde, der er sparet op i Danmark, hvor staten har understøttet udviklingen ved at lade opsparingen være skattefri indtil udbetalingen. Staten vurderes at have 1300 milliarder kroner til gode i udskudt skat.

Enhedslisten fremlagde ved sidste valg et forslag om, at staten skulle bruge nogle af disse udskudte skattekroner til at opbygge en fond, der har til formål at investere i en bæredygtig omstilling. Det vil sige investeringer, der ikke kun tjener kortsigtede profitmotiver, men som vil styrke det danske samfund på langt sigt. Forslaget ramte faktisk lige ind i kerneproblemet i den daværende og stadig aktuelle økonomiske situation.

Vismændene gik imidlertid ud og advarede mod forslaget, som vi siden ikke har hørt meget til. Vismændenes afvisning viser, at bankerne ikke er de eneste, der har svært ved at acceptere lektien fra krisen.

Forhåbentlig bliver forslaget rejst igen til valget senere på året. Det vil være en konstruktiv kritik af den nuværende krisepolitik.