Regeringens økonomiske analyse fik en alvorlig begmand, da de såkaldte vismænd offentliggjorde deres efterårs rapport om dansk økonomi.

Stik imod regeringens hidtidige analyser mener vismændene nemlig, at underskuddet på de offentlige budgetter stadig skyldes resterne af den økonomiske krise. Det afspejler ikke et for stort forbrug eller flaskehalse i arbejdsudbuddet. Vismændene mener derfor ikke, at der er behov for de ekstra besparelser på tre milliarder kroner, som regeringen ellers har bebudet er nødvendige.

"Kasse-eftersynet" udspringer af den nye budgetlov, som Folketinget vedtog for at kunne tiltræde EU's finanspagt.

Straks efter sommerferie proklamerede finansminister Claus Hjort Frederiksen, at regeringens såkaldte kasseeftersyn viste, at der manglede penge i kassen. Stik imod hvad den tidligere regering havde fremlagt.

Løsningen på det problem er ifølge regeringens prioriteringer, at der skal foretages nye nedskæringer på op mod tre milliarder kroner i det offentlige forbrug, hvilket sker samtidig med, at regeringen vil give skattelettelser til erhvervslivet.

"Kasseeftersynet" er ikke et spørgsmål om, at der er nogen, der har taget af kassen, eller et spørgsmål om præcist hvor mange penge, der for tiden er i den offentlige sektors konto i banken – snarere tværtimod. "Kasseeftersynet" udspringer af den nye budgetlov, som Folketinget vedtog for at kunne tiltræde EU's finanspagt.

Ifølge budgetloven og EU's finanspagt må landene maksimalt have et såkaldt strukturelt underskud på de offentlige budgetter på en halv procent af landets samlede produktion per år. Et strukturelt underskud betyder, at man renser budgettet for effekterne af krisen.

På den måde har den fiktive størrelse "det strukturelle underskud" en stor betydning som et pejlemærke, politikerne og Finansministeriet skal hensyn til, når de planlægger den økonomiske politik.

"Kasseeftersynet" er blot et andet ord for en undersøgelse af, hvor stort det strukturelle underskud er.

Det virker grotesk, at man har lovgivet om, hvor stor en fiktiv størrelse må være. Uenighederne mellem regeringen og vismændene har da også fået flere til at fremføre, at der er behov for en nærmere diskussion af, hvordan det strukturelle underskud skal analyseres.

Vismændene fremhæver på deres side, at de følger budgetlovens metode. Tilbage står så spørgsmålet, hvordan finansministeren og hans ministerium er kommet frem til deres resultat.

Umiddelbart virker uenigheder meget abstrakte, men de afspejler uenigheder om nogle grundlæggende elementer i økonomien. Regeringen mener, at krisen er ved at aftage, hvorfor de offentlige budgetter skal være i balance, samtidig med at de frygter flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Vismændene peger derimod på, at der stadig er "betydelig overkapacitet" i dansk økonomi, ligesom de forventer, at arbejdsudbuddet vil stige i takt med, at der kommer mere gang i økonomien, hvilket erfaringerne viser. For vismændene er hovedudfordringen mangel på vækst i produktiviteten, hvilket blandt andet er affødt af historisk lave investeringer i erhvervslivet.