I 1969 blev tjenestemandsreformen vedtaget.

Reformen indplacerede de offentligt ansatte på 40 forskellige løntrin, herunder omsorgsfagene som dengang blev kategoriseret som de kvindedominerede fag. Aflønningen blev anset som "lommepenge", da manden i huset tjente den primære indkomst. En position der fortsat er fastfrosset, til trods for at uddannelserne er blevet længere og mere komplekse, arbejdsopgaverne er blevet bredere og mere komplekse samt arbejdspresset steget markant grundet alle de offentlige besparelser. Er det et retfærdigt menneskesyn? Er det virkelig et menneskesyn, vi ønsker anno 2021?

Vi skriver 2021 og lever stadig ud fra et menneskesyn, hvor det maskuline er mere værd end det feminine.

I dag rammer tjenestemandsreformen ikke kun kvinder, men alle de individer der vælger at arbejde inden for omsorgsfagene. Den rammer over halvdelen af de offentligt ansatte og de fag, der er afgørende for vores trivsel, og som samfundet er afhængige af. Dette er blevet fint afspejlet under coronakrisen.

OK21-forhandlingernes afstemning er netop afsluttet, og mange stiller sig utilfredse med resultatet og mister troen på deres fagforening. Men er det fagbevægelserne alene, der kan gøre forskellen?

Nej, er det simple svar.

Dem vi skal have stillet til ansvar, er dem der reelt sidder med magten og på pengepungen. Nemlig vores politikere inde på Borgen.

Løn anno 2021

Der burde ikke være tale om mandeløn og kvindeløn, men ligeløn. Vi skriver 2021 og lever stadig ud fra et menneskesyn, hvor det maskuline er mere værd end det feminine. En forhistorie som er glemt og gemt af vejen for offentligheden.

Vi har mangel på pædagoger, sygeplejersker, jordemødre og sosu-personale, og manglen bliver kun større og behovet mere kritisk. Men er det tiltalende at gå ind i et fag og tage en uddannelse, hvor du ikke bliver lønnet for den længde og det niveau, du tager din uddannelse på, og samtidig skulle arbejde under et enormt pres og indenfor et af de fag, der ligger i størst risiko for stress?

Det simple svar er nej.

I alt for mange år har dette fundet sted, nu skal det være slut. Vi som faggrupper, både mande- og kvindedominerede fag, skal stå sammen og vise solidaritet. Vi skal ikke tillade den ulighed i samfundet. Vi skal prioritere den forandring og kæmpe for den, sammen.

Hvis der ikke sker en markant forandring, kommer vi til at stå med et samfund, der bløder og lider under, at de faggrupper ikke er blevet behandlet med den respekt og anerkendelse, de fortjener.

Ligeløn handler om værdier, kompetencer og uddannelsesniveau. Ikke om køn.