I siger ét, men gør det modsatte
Blogs
I siger ét, men gør det modsatte
Til trods for at den nye finanslov har afsat penge til at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene, forsvinder de i stedet. Det er livsfarligt for patienterne.
Den nye finanslov har afsat penge til at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene – halvdelen allerede i 2020. Men siden både røde og blå partier lovede ekstra sygeplejersker under valgkampen, er udviklingen gået den stik modsatte vej. Det seneste år er antallet af fuldtidsansatte sygeplejersker på sygehusene faldet med næsten 500.
Hvis det næste år lykkes sygehusene at finde og ansætte de 500 ekstra sygeplejersker, som der er afsat penge til, så er vi kun tilbage ved udgangspunktet.
Det betyder, at hvis det næste år lykkes sygehusene at finde og ansætte de 500 ekstra sygeplejersker, som der er afsat penge til, så er vi kun tilbage ved udgangspunktet. Der er reelt set ikke kommet flere medarbejdere.
Det er ikke kun et problem for de ansatte på sygehusene, som har et alt for højt arbejdspres og mangler kolleger, det er også livsfarligt for patienterne.
Forskning viser, at når man skærer i antallet af sygeplejersker, dør flere patienter, der sker flere fejl, og der er flere genindlæggelser.
Flere løsninger
Hvis proppen er hevet op af badekarret, nytter det ikke noget bare at pøse en smule mere vand i karret for at stoppe den faldende vandstand. Når det gælder sygeplejerskemanglen, er det ikke bare én prop, vi skal have fundet for at vende udviklingen – der er flere løsningsmuligheder.
Først og fremmest skal sygehusene øjeblikkeligt stoppe med de vanvittige besparelser, der i øjeblikket finder sted flere steder; blandt andet i Nordjylland, hvor man fyrer – eller omplacerer – de sygeplejersker, man allerede har.
Det er både utroværdigt og uanstændigt, at man giver med den ene hånd og tager med den anden.
1000 flere sygeplejersker koster
Løftet om 1000 flere sygeplejersker har tændt et håb og skulle være det første lille skridt på vejen til at løse fremtidens mangel på sygeplejersker. Det skulle være med til at lette et alt for højt arbejdspres med for lidt tid til faglighed.
Hvis ikke det håb skal slukkes, må politikerne enten afsætte nok penge til, at der kan være nok ansatte – eller træffe den svære beslutning om, hvilke behandlinger eller garantier der ikke længere kan tilbydes i sundhedsvæsnet.
En anden vigtig løsning på at få flere sygeplejersker er, at nyuddannede får en god start på arbejdslivet med gode introduktionsforløb og erfarne kollegaer at støtte sig til. Det er vigtigt, hvis de skal have et godt arbejdsliv, hvor de ikke bliver skræmt væk fra faget eller blive syge med stress.
Hvis vi skal gøre det attraktivt for sygeplejersker at blive længere tid på arbejdsmarkedet og give flere unge lyst til at uddanne sig til sygeplejerske, skal arbejdsforholdene være i orden.
Dårlige arbejdsvilkår skræmmer
Danske Regioner har netop givet alle sygeplejersker ret til at gå op på fuld tid fra årsskiftet. Det er desværre ikke nok at give sygeplejersker lov til at gå op i tid – rigtig mange arbejder deltid, fordi arbejdspresset er så stort, at de ikke kan holde til så barske arbejdsvilkår 37 timer om ugen.
Dansk Sygeplejeråd er kommet med mange flere bud på, hvordan vi kan få flere sygeplejersker i fremtiden. Men det er politikernes og arbejdsgivernes ansvar at sikre, at de har den arbejdskraft, der er brug for, og at arbejdspladserne er så attraktive, at man kan holde til (og har lyst til) at være der.
Tag ansvaret politikere, handl, og bevar håbet.