Regeringen siger økonomien vokser og arbejdsløsheden falder. Medier og økonomer bakker op. Men det er et falsk billede, der tegnes.

Det er uklart, hvad der er mest retvisende, men alle statistikker viser, at beskæftigelsen er faldet siden 2008, det år den økonomiske krise slog igennem.

Den økonomiske vækst måles fortsat i promiller, lavere end i de fleste lande vi ellers sammenligner os med.

Bortset fra enkelte fag falder arbejdsløsheden ikke. Når den samlede arbejdsløshed i procent falder lidt, skyldes det de mange tusinde, der har mistet retten til  dagpenge og kontanthjælp, som ikke mere registres som arbejdsløse.

Forskellige tal

Om beskæftigelsen er der forskellige tal. Danmarks statistik omregner i en statistik beskæftigelsen til fuld tid, Den viser en lille stigning, der kan dække over, at nogle er gået fra deltid til fuld tid eller arbejder mere end 37 timer. En  anden statistik, dem, der en given uge har været i arbejde, viser et fald i beskæftigelsen.

Det er uklart, hvad der er mest retvisende, men alle statistikker viser, at beskæftigelsen er faldet siden 2008, det år den økonomiske krise slog igennem. Og beskæftigelsen er også mindre end i 2009. Siden 2009 er der stort set intet sket, så de skiftende initiativer til at løse krisen, har ikke hjulpet.

Det gælder også de mange reformer, efterløn, ændring af dagpengereglerne og kontanthjælpen, der har forringet vilkårene for ældre og arbejdsløse. Argumentet var hver gang, at det skulle få flere i arbejde ved at øge arbejdsudbuddet. Men arbejdsudbuddet, dem, der søger et arbejde, er ikke vokset, det er faldet. Og alle reformerne bygger på en løgn. Der kommer jo ikke flere arbejdspladser som hævdet, ved at stramme reglerne for de arbejdsløse eller vd at flere søger et arbejde.

Men er der flere arbejdspladser, vokser arbejdsudbuddet og flere søger job. Virkeligheden er den modsatte af den teori, økonomer og politikere bruger som begrundelse for reformerne.

Konkurrenceevnen er ok

Folkketinget inklusiv Enhedslisten forhandler i øjeblikket om regeringens vækstudspil. De vil gerne ændre i nogle energiafgifter. Det kan være ok, bare klimamålsætningen og den sociale balance ikke ændres. Men ellers er det små ændringer, der ikke har den store betydning.

Enhedslisten prøver selvfølgelig at trække en aftale i en grønnere retning med flere arbejdspladser. De borgerlige vil have skattelettelser til erhvervslivet.

Deres argumentation er hovedløs og udfordres sjældent af journalisterne. Der tales om dårlig konkurrenceevne som argumentation for lavere løn og skattelettelser til erhvervslivet. Men vi har i årtier, med undtagelse af et enkelt år, haft overskud på hadelsbalancen, altså eksporteret flere varer end vi har købt. Så kan konkurrenceevnen vel ikke være så ringe.

Alligevel køres der løs med at vi har et stort problem. Og løsningen er flere skattelettelser til virksomhederne, selv om udbytterne til ejerne vokser stejlt, og selskabernes formuer aldrig har været større.

Og mens beskæftigelsen halter af sted, fyres der titusinder inden for velfærden. Regeringen har bundet os til EU's regler på en måde, så der ikke kan føres en fornuftig økonomisk politik. Men hvis regeringen vil, kan den lave aftaler med Enhedslisten, der både er miljømæssig forsvarlig, giver velfærd og beskæftigelse. Håber fagbevægelsen og andre vil hjælpe med at presse dem i den retning.