Det var ikke til at tro sine egne øjne. Den 23. januar argumenterede Berlingske for på lederplads, at det kunne være svært at gå imod en statslig bank: "Hvis pengeinstitutterne udelukkende fokuserer på indtjening, får de svært ved at modsætte sig en statslig administration af konti med et hævekort".

I lederen henvises også til muligheden for at lade Nationalbanken stå for de konti, som man er nødt til at have, hvis man vil modtage en ydelse fra det offentlige. Avisen advarer mod en sådan udvikling. Danske Banks fokus på indtjening kan medføre en skævvridning, skrev Berlingske.

Det er ikke hver dag, en borgerlig avis peger på, at en statslig bank kan blive et naturligt alternativ. Og hele diskussionen efter Danske Banks gebyrsag viser, hvor stærk en kritik der er mod bankerne, og hvor hurtigt den kan bryde ud.

Gebyrgribben flyver højt

Danske Banks optræden i forbindelse med bankpakkerne, bankens mislykkede kampagne hvor den prøvede at tage Occupy-bevægelsen til indtægt og nu gebyrsagen, gør, at man må overveje en buket blomster til den ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding.

Det er få, der på så kort tid har gjort så meget for at understrege, at banker i krise gerne kræver hjælp, fordi de er nødvendige for samfundet, men glemmer alt om samfundsnytten i samme øjeblik der er udsigt til mere profit. Gebyrgribben flyver højt igen.

Og bankerne scorer milliarder af kroner.  Renten sættes op i takt med gebyrerne, selv om renterne på markedet er de laveste nogensinde. Senest har Nordea noteret et kæmpeoverskud.

Det skal være en ret for alle at have adgang til en gebyrfri konto

Prisen for bankkrak sendes fortsat til skatteyderne. Spar Lolland er krakket med et tab for staten på et trecifret millionbeløb. Vestjysk Bank, hvor staten er påduttet en aktiemajoritet, taber hundrede af millioner og er også på vej mod et krak. Og det fortsætter, det kan man være sikker på.

Man påstår, at bankpakkerne giver overskud til skatteyderne, men man glemmer, at bankernes betaling for bankpakkerne trækkes fra i skat. Så er der underskud – og det er før, det medregnes, at bankerne har lånt milliarder af kroner i Nationalbanken til ingen rente, mens ejerne af Nationalbanken – os alle – har betalt store renter for at låne vores egne penge.

Gebyrfri konto

Enhedslisten stiller nu forslag om, at staten skal garantere en gebyrfri konto til alle borgere.

Reglerne er sådan, at arbejdsløse, syge, pensionister og andre, der har ret til ydelser fra det offentlige, skal have en konto, pengene kan sættes ind på. Er den konto belagt med et gebyr, er gebyret et fradrag i ydelsen og dermed en særskat på indkomster, hvor få hundrede kroner virkeligt kan mærkes. Og i dette tilfælde en særskat, der betales af dem, der har mindst, og betales til bankerne.

Og bemærk: Bankerne har intet imod, at der er et statsligt krav om, at alle skal have en bankkonto, tværtimod. De vil bare have ret til at opkræve et gebyr fra dem, der har mindst.

Derfor skal det være en ret at have adgang til en gebyrfri konto. Den kunne, som også Berlingske er inde på, administreres af Nationalbanken. For at have et landsdækkende netværk af filialer, hvor der kan hæves kontanter, kan Nationalbanken lave en aftale med posthusene – ud over at der selvfølgelig skal være adgang til at bruge Dankortautomaterne.

Det vil ikke alene være en fordel for kunderne. Det kan også være et vigtigt skridt til at få etableret en samfundsbank, der på billige vilkår kan tilbyde alle borgere en solid bankforbindelse til de almindelige bankforretninger.

Dermed kan vi komme væk fra den samfundsødelæggende dominans, som de private banker så klart har demonstreret at have i forbindelse med finanskrisen.