Det sker ofte at partier løber fra deres løfter og erklærede politik. Regeringen er massivt anklaget for løftebrud, som regel med god grund. For eksempel står der i regeringsgrundlaget, at de vil bekæmpe den stigende ulighed. Bort set fra enkelte initiativer vedtaget sammen med Enhedslisten, har regeringen med reform efter reform øget uligheden i samfundet.

DF har aktivt støttet en politik, der har skabt sociale problemer, givet skattelettelser til de rige i stedet for mere velfærd og øget uligheden.

Men i modsætning til regeringen slipper Dansk Folkeparti nemmere fra deres løftebrud. Det prøver Socialdemokratiet i øjeblikket at køre en kampagne på.

Alle Dansk Folkepartis løfter koster milliarder af kroner. Der er gang på gang tale om vild overbudspolitik, ikke mindst sammenlignet med de skattelettelser partiet har været med til at gennemføre.

Det kan dog altid diskuteres, om ikke et parti må sige, hvad det vil arbejde for, uden det hele skal puttes i en regnemaskine. Finansministeriets regnemaskine er for eksempel ikke nogen god målestok for, om politiske ønsker er realistiske. Men når et parti den ene dag siger et og dagen efter leverer stemmer til det modsatte, er det et klokkeklart løftebrud, og her slipper Dansk Folkeparti for nemt.

Efterløn og grænsebomme

De ville frede efterlønnen, men solgte den for et par grænsebomme. De ville frede de arbejdsløse, men var dem, der foreslog den reform, der i dag har kostet 44.000 arbejdsløse deres deres dagpenge.

Nu vil de gøre lidt for de arbejdsløse – de skal være velkommen, men grundlæggende holder de fast i den katastrofale reform. De vil også gøre noget ved social dumping, men glemmer behændigt, at de intet som helst gjorde for at bekæmpe social dumping i de 10 år, de støttede VK-regeringen.

DF siger, de vil meget mere velfærd – alligevel peger de på en statsminister, der ønsker nulvækst i kommunerne.

Modsætningerne i deres politik er talløse, og man kan med rette spørge, hvorfor Dansk Folkeparti slipper så nemt fra deres løftebrud. Afgørende er nok, at de hver gang har gjort det sammen med et massivt flertal i Folketinget. Der er således ikke så mange partier, der ønsker at kritisere DF. Det gælder for eksempel regeringen, der jo er med i eller har accepteret stort set alle DF's løftebrud. Deres løftebrud er desuden i overensstemmelse med den økonomiske tankegang, der er næsten eneherskende i Danmark.

Øget ulighed

Og så har pressen ofte den tilgang, at det er klogt at sælge løfter, hvis man får noget til gengæld, for eksempel et par grænsebomme og nogle toldere for at gå med til at fjerne efterlønnen. Det var ikke alene et løftebrud. Glemt blev det også, at DF i årevis havde støttet nedskæringer inden for told og skat med det resultat, at grænsekontrollen under VK-regeringen i den grad blev forringet med DF's støtte.

Det er måske værd at huske, når partiet i dag kræver bedre grænsekontrol, hvilket ellers er meget fornuftigt.

Samme historie kan fortælles om andre af de krav, de kører sig op på. De har aktivt støttet en politik, der har skabt sociale problemer, givet skattelettelser til de rige i stedet for mere velfærd og øget uligheden. Det er godt at fortælle kollegerne, der måske falder for deres retorik.