Det var fra starten klart, at aktierne i Dong blev solgt for billigt til blandt andre Goldman Sachs. Var man i tvivl, blev det dokumenteret, da Dong blev børsnoteret lige før sommerferien. Værdien af Dong var på godt to år fordoblet, og alene Goldman Sachs havde fået en fortjeneste på over 10 milliarder kroner. Deres indskud var forrentet med over 100 procent. Det er selv i de kredse uhørt.

Der er nok at undersøge, og hvis Dansk Folkeparti står fast, og SF får Peder Larsen bragt til fornuft, så vil det ske. 

Dette bevis, for hvor uklogt staten havde handlet, fik mig til at skrive til Statsrevisorerne om, at de skulle foranstalte en undersøgelse af forløbet. Det er det, vi har Rigsrevisionen og den politiske del, Statsrevisorerne til.

Min anmodning blev behandlet af statsrevisorerne i tirsdags, og omkring dette møde udspandt der sig et besynderligt forløb. Statsrevisorernes formand, SF'eren Peder Larsen, udtalte sig skarpt imod en undersøgelse. Hans eget parti var for, men Peder Larsen afviste med ordene, at han nok kendte mere til sagen end andre SF'ere. Socialdemokratiets statsrevisor, Lennart Damsbo-Andersen, udtalte sig forud for mødet positivt, men blev modsagt af sit eget parti. Og de første meldinger fra mødet gik på, at der ikke blev en undersøgelse. Peder Larsen udtalte, at der bare skulle laves et notat som en gestus for at få sagen lukket.

Heldigvis har det siden vist sig, at kravet om en undersøgelse ikke er afvist. Frem til næste møde – i september – skal grundlaget for en undersøgelse kortlægges, og først til den tid tages der endelig stilling. Så der er tid til at presse på.

Det, der skal undersøges, er ikke mindst:

1) Prissætningen af aktierne. Hvordan kan man nå frem til at sælge aktierne så billigt? Værdien var sat meget lavere end Dongs egenkapital, og de forretningsmuligheder, der allerede var synlige, pegede på en meget større værdi.

2) Hvorfor sikrede man ikke den midlertidige mangel på kapital med et statslån? Det kunne ske til en meget lavere rente – næsten nul - end den måde det skete på. Aktiesalget har medført et stort milliardtab for statskassen.

3) Hvad kendte man på salgstidspunktet til lukrative kontrakter på havvindmøller i England? Alene disse kontrakter, der lå færdige og blev underskrevet få uger efter salget, fik Dongs værdi til at stige betydeligt.

4) Hvad var der af andre tilbud, herunder fra pensionskasser, der enten blev afgivet eller kunne være indhentet? Er det rigtigt, at tilbuddet fra Goldman Sachs placeret i et skattely blev foretrukket, selv om der var andre muligheder?

5) Hvorfor vælger man et såkaldt incitamentsprogram, der helt åbenlyst belønnede ledelsen på den måde, at jo lavere værdisætning på salgstidspunktet, jo større mulighed havde ledelsen for at få en kæmpe gevinst ud over deres høje lønninger? Ledelsen har fået en tocifret million-gevinst ud af denne ordning, der ikke er kendt i andre statslige selskaber.

Der er nok at undersøge, og hvis Dansk Folkeparti står fast, og SF får Peder Larsen bragt til fornuft, så vil det ske. Det normale er, at blot én Statsrevisor kræver en undersøgelse, så sættes den i gang.