24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kritiske Aktionærer – mod grådighed

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen
lør. 20. feb - 2021
lør. 07. nov - 2020
søn. 20. sep - 2020
man. 10. aug - 2020
lør. 30. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 07. april, 2017, 12:00:06

Kritiske Aktionærer – mod grådighed

Hos Dong spurgte Kritiske Aktionærer til den lave pris, Goldman Sachs betalte, og de enorme fortjenester ledelsen personligt havde fået, og vi konstaterede, at salget af aktier var unødvendigt.

Foråret er sæson for generalforsamlinger, Kritiske Aktionærer nåede fire. Ud over undertegnede deltog Lisbeth Bech Poulsen (ny i vores bestyrelse), Stine Brix og Rune Lund.

Selv efter betaling af milliardudbytter har DONG så mange penge, at de nok vil udbetale endnu mere i udbytte. 

Hos Dong spurgte vi til den lave pris, Goldman Sachs betalte, og de enorme fortjenester ledelsen personligt havde fået, men vigtigst: Salget af aktier var unødvendigt. Den kortvarige mangel på kapital i DONG kunne være løst på mange måder, men blev brugt som argument for at privatisere. Nu udtaler DONG's forgyldte direktør, at de snart har for mange penge. Selv efter betaling af milliardudbytter har DONG så mange penge, at de nok vil udbetale endnu mere. Hvorfor lånte man så penge af Goldman Sachs, der på tre år har tjent 12 milliarder kroner?

Hos Danske Bank påpegede Lisbeth Bech Poulsen, at boligejerne betaler milliarder til aktionærerne i Danske Bank. 3,5 milliard kroner blev det til for 2015, 3,8 milliard kroner for 2016. De vælter sig i penge, mens gebyrerne sættes op. Vi spurgte også til, at aktionærerne i banken har tjent 164 milliarder kroner på kursstigning og udbytter, siden den blev reddet af staten. Skulle skatteyderne ikke have haft en del af den gevinst som tak for hjælpen?

Vi ville spørge Nets til de enorme fortjenester, ledelsen har scoret på børsnoteringen.  "Ville" fordi de nægtede Lisbeth og mig adgang. Vi havde i tide bedt om adgangskort, men blev afvist ved døren med den begrundelse, at vi ikke havde ejet aktien længe nok. Ulovligt.

Stine Brix spurgte NOVO om de profitter og udbytter, der er betalt til aktionærerne. 143 milliarder kroner har selskabet udbetalt de sidste fem år. Kunne selskabet ikke sætte prisen ned for dem, der har brug for medicin, mindske de offentlige sundhedsudgifter eller forske i stedet for udbytter?

Hos A.P. Møller-Mærsk spurgte Rune Lund til den skatterabat, selskabet netop har scoret i Nordsøen. De har tjent milliarder mere end ventet i den sidste aftale fra 2003. Efter den fik de medhjælpende partier millioner i partistøtte. Op til generalforsamlingen har vi fået oplyst, at oliepartierne inklusiv Radikale Venstre fik fire millioner kroner som hjælp til sidste valg. Mon ikke det bliver mere efter den nye aftale om skatterabat?

Vi tog også fat i APM's forsvindende skattebetaling i Danmark (når der ses bort fra olien i Nordsøen). 18 millioner kroner betalte Mærsk i skat i 2015, mindre end en enkelt bankdirektør. Vi fremlagde desuden en analyse, der viser, at i de år, hvor Dansk Supermarked var en del af koncernen, var skatten fra øvrige aktiviteter negativ. Netto, Føtex, Bilka betalte som de skulle, men som en del af APM blev skatten ikke betalt til staten, men til koncernen, der betaler den samlede skat (sådan er reglerne). 300 millioner kroner om året fra butikkerne, men det meste – næsten en milliard kroner - forsvandt undervejs.

Det blev ikke modsagt men søgt forklaret: Det var lukningen af Lindø-værftet, der fik skatten til at forsvinde. Kunderne i Netto har altså betalt for det.