Regeringen taler som om, at økonomien går i den rigtige retning. Der skal bare gøres mere af det samme.

Det er forkert. Beskæftigelsen er ikke steget, som de påstår. Tværtimod, beskæftigelsen er mindre end dengang, krisen var slået igennem.

Samfundsøkonomisk kan det lade sig gøre at skifte kurs 

De har ret i, at arbejdsløsheden er faldet i procent, men det er ikke, fordi flere er kommet i arbejde. Procenten er kun faldet, fordi flere er sendt ud af statistikkerne og har mistet deres ret til dagpenge. 34.000 taler vi om, flere vil følge. Og andre har helt opgivet at finde et arbejde.

Arbejdsstyrken er blevet mindre trods alle deres reformer, der skulle øge antallet af folk, der er arbejdssøgende. Halvering af dagpengeperioden og den reelle fjernelse af efterlønnen skulle betyde, at der kom flere arbejdspladser, sagde de, men der er blevet færre.

Efterspørgsel

Regeringen vil sætte mere gang i beskæftigelsen, blandt andet ved at sænke skatterne for virksomhederne. Men hvorfor skulle der komme flere i arbejde af den grund?

Det er efterspørgslen, der skaber arbejdspladserne. Derfor er Enhedslisten politik baseret på at skabe mere grøn efterspørgsel, for eksempel ved at gavne miløet og lave energibesparelser. Det kan give flere i arbejde samtidig med at gavne miljøet. I modsætning til den traditionelle politik med bare at lade Dankortet gløde og øge forbruget.

Og måske skal vi igen begynde at tænke på arbejdstiden. Skal alle i arbejde, også de der er udstødt fra arbejdsmarkedet, skal vi producere 20 procent mere end i dag og fortsætte med det – to procent ekstra hvert år, ellers stiger arbejdsløsheden. Den vækst har vi måske ikke brug for.

Både menneskeligt og for velfærden skal vi tænke i andre baner. Arbejdstiden skal ned, generelt og ved at dele arbejdet. Ved at gennemføre orlovsordninger, så flere kan komme i uddannelse, mens en arbejdsløs kommer i arbejde, kan der opnås to ting. En arbejdsløs kommer i arbejde, får bedre muligheder for at søge andet arbejde efter vikar-tiden, mens den, der uddanner sig, bliver en dygtigere arbejdskraft.

Tilsvarende med forældre, der med udvidet forældreorlov bliver mindre stressede, mens en arbejdsløs får en løn og arbejdserfaring. Og så er det gratis. En ansat og en arbejdsløs bytter dagpenge og løn i et periode, til fælles fordel.

En anden kurs

Vi kan sideløbende forbedre velfærden. Kommunerne har nedlagt flere tusinde stillinger. Men økonomsk har det bare ført til flere arbejdsløse. Igen et udtryk for den herskende økonomiske tænknings fallit. Der kommer ikke flere arbejdspladser, når man fyrer en pædagog.

Enhedslisten foreslår at ansætte flere inden for velfærdssektoren. Det er stort set gratis, fordi lønudgiften modsvares af sparede dagpenge og flere indtægter fra skatter og afgifter, når flere kommer i arbejde.

Samfundsøkonomisk kan det således lade sig gøre at skifte kurs, (måske skal bankerne og de multinationale betale lidt mere i skat). Og så er der tilmed ikke indregnet de menneskelige fordele. Mere velfærd, mindre stress og færre nedslidninger på arbejdsmarkedet vil være resultatet af en anden politik.