Privatiseringer er kommet højt på den politiske dagsorden. Det medførte Dong-sagen, selv om  salget af aktier til Goldman Sachs blev gennemført. Lige efter kom der lys på finansminister Corydons såkaldte analyse om udlicitering af velfærdsopgaver. Tidsfristen for analysen blev hurtigt udskudt for at bremse debatten. Sideløbende er der diskussionen om salg af Nets.

Efter de sidste ugers udvikling tegner der sig en langt større og varig offentlig debat om privatiseringer.

Enhedslisten (venstrefløjen og dele af fagbevægelsen) har haft alle tre sager på dagordenen i lang tid med samråd, spørgsmål og forslag i Folketinget. Det var forudsætningen for, at debatten om Dong eksploderede i medierne. Og bare en enkelt bemærkning til SF: Enhedslisten fik trods alt mere indflydelse med Dong-debatten, end den SF fik ved at acceptere salget.

Større og varig debat

Efter de sidste ugers udvikling tegner der sig en langt større og varig offentlig debat om privatiseringer, om både den enkelte sag og om selve logikken bag privatisering af ydelser og institutioner, der er afgørende for fællesskabet. Ideologisk er der bedre muligheder end længe.

Det er klart, at regeringen blev alvorligt presset i Dong-sagen og efterfølgende om planerne om udlicitering af flere velfærdsopgaver. Det ser vi også i debatten om Nets med fortvivlede argumenter: Nets er Ikke et statsejet selskab. Nej, men ud over de 11 procent staten ejer (der kan blokere for et totalt udsalg), har Nationalbanken forkøbsret til de aktier, andre ejere vil sælge. Alternativet til et salg til private er et salg til fællesskabet.

Det siges så, at det vil være dyrt og øge statens gæld. Nej. For det første øger det ikke gælden at flytte penge fra en kasse over i en anden, for eksempel aktier i Nets. Og nej, forrentningen af Nets-pengene er allerede i dag på 5-6 procent - højere end de renter staten og Nationalbanken i dag får. Det vil være en god forretning for Nationalbanken, også selv om de skal bruge penge på at udvikle Nets.

Nets er lovreguleret, siger dem, der støtter et salg. Nej, der er en aftale mellem Nets og bankerne frem til 2020. Den aftale har allerede medført voksende gebyrer og store overskud til bankerne. Allerede i dag kan Nets skrue op for gebyrerne, og de muligheder vil vokse efter 2020. Og selvfølgelig er kapitalfondene kun interesseret, fordi de regner med at øge det overskud, forbrugerne kommer til at betale.

Trængt regering

Problemet med datasikkerhed afvises uden andet argument, end at Danmark har lovgivning og myndigheder. Intet om at en amerikansk kapitalfond er underlagt amerikanske lovgivning, ikke dansk. NSA og lignende nævnes ikke med et ord. 

Regeringen er trængt. Ingen bryder sig om salg af Dankortet og efter Dong slet ikke til en kapitalfond. Derfor kan de finde tid til at orientere Folketinget allerede i denne uge, men debat med samråd og diskussion i Folketinget er udskudt i mange uger. Sass har desværre ikke tid.

Debatten om privatisering er vigtig. Der er planer om mere udlicitering af tog, af vandforsyning, affaldshåndtering og velfærdsydelser. Listen er sikkert længere. Derfor skal der bruges kræfter på Nets.