I forhandlingerne om en skattereform kræver de små blå partier skattelettelser i toppen. Dansk Folkeparti er imod men ender med at være med, hvis ikke de får en ny sag som deres løfte om at spare på pensionisternes boligydelse. Regeringen går efter at få en aftale med de blå, hvis det da ikke ender med Socialdemokraterne. En løsning kan i alle tilfælde være, at der både bliver skattelettelser i toppen og i bunden. 

En skattelettelse i form af højere jobfradrag vil yderligere øge forskellen mellem løn og dagpenge. Det vil også øge arbejdsudbuddet i Finansministeriets regnestykker. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan skattelettelser skal finansieres. Nøgleordet i skatteforhandlingerne bliver med garanti "den strukturelle beskæftigelse". Hvis ikke alle ved, hvad det betyder, er det kort oversat: Jo fattigere arbejdsløse bliver, jo større bliver antallet af job ud fra en neoliberale opfattelse. Det er ren mystik, hvorfor der skulle oprettes flere arbejdspladser, fordi en arbejdsløs bliver fattigere, men den slags regnestykker bruger finansministeriet. Derfor er det her, regeringens "løsning" efter al sandsynlighed skal findes. Og her er der to begivenheder, der skal sættes fokus på: trepartsforhandlinger og ændring af pensionssystemet.

Vi kender ikke meget til trepartsforhandlingerne, men kender regeringens dagsorden: Reformer, der på papiret kan øge arbejdsudbuddet. Nok ikke i stil med S-R-SF's forslag om at øge arbejdstiden med 12 minutter, men noget i samme retning, der i beregningerne kan give et såkaldt råderum til skattelettelser og nogle forbedringer for lønmodtagerne.

Om pensionssystemet er et udgangspunkt blandt andet, at mange ikke har en privat pensionsopsparing og dermed kan ende med at blive meget fattige. Restgruppen, som de så venligt kaldes, skal der findes en løsning for.

Måske skal sidstnævnte bidrage mest til skattereformen. Cepos og andre borgerlige kredse taler om tvungen pensionsopsparing, også for dem der er uden for arbejdsmarkedet. Man ved godt, at dem på for eksempel integrationsydelse ikke kan betale til pension ud af deres ydelse, men det kan man godt kræve af dem, der modtager almindelig kontanthjælp, mener de.

Dermed vil de opnå to ting: Flere med egen pensionsopsparing giver en besparelse på folkepensionen, og en tvungen pensionsopsparing vil gøre den aktuelle udbetaling af kontanthjælp mindre og i deres logik øge arbejdsudbuddet. Arbejdsløse bliver fattigere, dem i arbejde bliver mere bange for at miste arbejdet og stiller ikke så store krav til arbejdsvilkårene. Vupti er der et råderum, der kan finansiere en skattereform.

En skattelettelse i form af højere jobfradrag vil yderligere øge forskellen mellem løn og dagpenge. Det vil også øge arbejdsudbuddet i Finansministeriets regnestykker. Mon ikke det er i dette felt, finansieringen af en skattereform skal findes: Flere penge til de rigeste, flere fattige, mere ulighed. Helt som de foregående skattereformer.