Nykredit er kommet ud i et kæmpe stormvejr på grund af deres forhøjelse af bidragssatserne på deres lån. Trods såkaldte fastforrentede lån må kunderne se, at deres husleje stiger væsentligt.

Hvorfor har Nykredit ikke lavere priser end dem, der skal skabe profit? Dårlig ledelse er det korte svar.

De protesterer og flygter til andre pengeinstitutter, der lover uændrede bidragssatser. I år, tilføjer de så, for det bliver nok som normalt. De andre pengeinstitutter følger med, måske lidt senere end de plejer. Og det de lokker med, er i mange tilfælde banklån, som også kan stige efter bankens ønske.

En række partier efterlyser et indgreb med krav om mere konkurrence, men det er ingen løsning, når institutterne bare følger hinanden, som de har gjort i mange år. Blandt andet Enhedslisten kræver, at bidragssatserne ikke må hæves i lånets løbetid. Kun beviselig lovgivning må begrunde forhøjelser, ikke som i Nykredit med henvisning til en børsnotering eller en lovgivning, der kan komme.

Nykredit har i stormen lovet tilbagebetaling til kunderne, såkaldte kundekroner. Men det bliver nogle dyre kroner. Tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen har opstillet dette regnestykke i Berlingske Business 14. februar 2016:

"Lad os antage, at 40 procent af ejerskabet til holdingselskabet placeres hos minoritetsaktionærer. Med en selskabsskatteprocent på 23,5 skal kunderne betale kr. 217,87 i bidrag, for at Nykredit kan tilbageføre 100 kroner til kunderne. SKAT skal have kroner 51,20 og minoritetsaktionærerne kroner 66,6t, før der kan blive 100 kroner til kunderne".

217 kroner i bidrag for at få 100 kundekroner. Det er en dårlig forretning.

Bag diskussionen gemmer sig store principielle spørgsmål:

1) Realkreditten i Danmark var oprindeligt kundeejet. Det betød, at ingen ejer skulle tjene på lånevirksomheden, den skulle bare køre rundt. Desværre er store dele af realkreditten i dag ejet af bankerne, Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. De hæver hvert år et milliardbeløb i deres realkreditinstitut.

Kun Nykredit er stadig kundeejet og i princippet uden ejere, der skal have en profit. Det faktum rejser i øvrigt dette spørgsmål: Hvorfor har Nykredit ikke lavere priser end dem, der skal skabe profit? Dårlig ledelse er det korte svar.

2) I forlængelse af kundeejet ligger, at Nykredit i princippet er demokratisk styret. Desværre har dette demokrati været udhulet i mange år, hvor ledelsen har udpeget de repræsentanter, der vælger ledelsen. Denne mangel på demokrati har udløst et andet oprør i Nykredit for at få et reelt demokrati, og de har allerede vundet betydelig repræsentation.

3) Kampen om Nykredit er helt afgørende: Skal al realkredit være ejet af aktionærer og være en malkeko for dem eller et alternativt selskab, demokratisk styret, der kun skal sikre boligejerne og dem i almene boliger så billige lån som muligt. Og en konkret diskussion af om det er kapitalmarkedet, der skal bestemme alt.