Mærsk har solgt sin andel af olierettighederne i Nordsøen til det franske olieselskab, Total. Efter at (nu Ørsted) også har solgt sine rettigheder, er stort set hele den danske olie på udenlandske hænder.

Hvis S, R og SF vil, kan der sættes en stopper for skatteaftalen fra 2003, der har til formål at hindre, at Folketinget kan hæve beskatningen af olien.

Umiddelbart er det bare markedet, men der er én stor forskel: Mærsk og dermed Dansk Undergrunds Consortium, DUC, har i forløbet fået nogle særlige skattefordele, der ikke bare kan sælges videre. Det har regeringen erkendt i svar på spørgsmål fra Enhedslisten, og på den baggrund havde Enhedslisten indkaldt energi- og skatteministeren i samråd i Folketinget onsdag i denne uge.

På samrådet prøvede energiminister Lars Chr. Lilleholt at gøre hele sagen om salget til Total til en myndighedsafgørelse, som han ingen indflydelse havde på. Men i samrådet blev han nødt til at erkende, at der først er tale om en juridisk afklaring og derefter en politisk stillingtagen: Skal skattefordele kunne sælges af Mærsk til det franske selskab?

Sagen drejer sig om to ting: Mærsk fik i 2003 gennemtrumfet en skatteaftale, der reelt betød, at Folketinget – uanset olieprisernes udvikling – aldrig kunne sætte skatten på at suge vores olie op. En skandale – fordi skatten dengang og i dag er langt lavere end i for eksempel Norge, og fordi Mærsk/DUC siden da har tjent milliarder mere end forudset – på skatteborgernes bekostning.

Den gunstige skatteaftale, Mærsk fik, kan nu laves om, og ikke bare sælges videre. Det samme gælder et andet element Mærsk fik: Højere afgifter på gas kan overvæltes på forbrugerne, så der også her er et skattestop til gavn for Mærsk. Denne fordel kan heller ikke bare sælges videre.

De to spørgsmål er selvfølgelig ømme for en borgerlig regering. Prisen, som Mærsk har fået ved salget til Total – 47 milliarder kroner – er selvfølgelig bestemt af de skattefordele, Total tror, de kan overtage.

Modsat er regeringen klar over, at der vil være bred modstand imod bare at lade en særfordel gå videre til et udenlandsk olieselskab. Derfor forsøgte Lars Chr. Lilleholt at gøre spørgsmålene til noget, myndighederne, Energistyrelsen, selvstændigt afgør. Men efter gentagne spørgsmål fra Rune Lund og Maria Gjerding blev det indrømmet, at det i sidste ende var et politisk spørgsmål.

Derfor er sagen om skatteaftalen fra 2003 genåbnet. Venstrefløjen inklusiv Socialdemokratiet var imod denne aftale. Radikale, der stemte for, har i dag sagt, at de ikke mener fordelen kan videresælges til et andet selskab. Og i dag er regeringen, S, R og SF med i det gældende forlig om beskatningen af olien i Nordsøen (efter den seneste skattelettelse, der blev gennemført i foråret).

Derfor er der åbnet for et politisk slagsmål: Hvis S, R og SF vil, kan der sættes en stopper for bare at videreføre skatteaftalen fra 2003, der har til formål at hindre, at Folketinget kan hæve beskatningen af olien i Nordsøen. Den mulighed skal udnyttes.