Trods det dramatiske forløb omkring salget af aktier til Goldman Sahcs fortsætter udsalget af DONG-aktier. Det vedtog V, K, S, SF og R i september. Inden for 18 måneder skal børsnotering og yderligere salg af aktier være gennemført.

Man kan mildt sagt undre sig over en sådan aftale set i lyset af de massive folkelige protester, der var i forbindelse med det første salg af Dong-aktier. Mon ikke det var derfor, partierne lavede denne aftale bag lukkede døre og uden offentlig debat forud for aftalen?

Uanset om staten er flertals- eller mindretalsaktionær, skal Dong drives som et kommercielt selskab.

Som forberedelse til salget er det aftalt, at det statsejede Energinet.dk skal overtage naturgasinfrastrukturen og det olierør, der ejes af Dong. Det er selvfølgelig fornuftigt, at disse installationer ikke privatiseres. Problemet er, hvilken pris der skal betales af skatteyderne til Dong.

Installationerne er helt sikkert allerede betalt af brugerne, og der er en reel fare for, at Dong får en for høj pris, og at ledninger og rør dermed betales igen af de samme brugere (skatteyderne). Det vil betyde, at skatteyderne skal betale en gevinst til Dong og dermed til Goldman Sachs, der får 18 procent på grund af de aktier, de har. En ny gave oven i at de fik aktierne alt for billigt.

Før børsnoteringen vil Dong sælge andre aktiver, blandt andet olieaktiviteter. Det åbner aftalen for. Her er problemet ikke så stort som med naturgasledningerne og olierøret. For mens prisen for dem reelt bestemmes politisk, sælges olieaktiviteterne, der hovedsageligt er på norsk område, nok til markedsprisen.

Efter børsnoteringen påregnes det, at Dong fortsat skal eje eldistributionen i København, Frederiksberg samt store dele af Nordsjælland. Dong har begrænsede muligheder for at tjene på det, men der vil selvfølgelig være et pres for, at de alligevel kan lave en forretning, herunder få forrentet den egenkapital, der er bundet i nettet. Og selv om der står i partiernes aftale, at en ”høj forsyningssikkerhed er afgørende for samfundet”, har det netop vist sig, at privatisering af elnettet har ført til manglende investeringer af hensyn til fortjenesten og har forårsaget enorme samfundsskadelige strømafbrydelser. El-distribution er alt for vigtig at overlade til kommercielle selskaber, der har størst mulige overskud som mål.

Og det er netop det afgørende problem. Uanset om staten er flertals- eller mindretalsaktionær, skal Dong drives som et kommercielt selskab, står der i aftalen, altså med størst mulige overskud for øje. Og det gør, at forsyningssikkerhed og grønne målsætninger kommer i anden række. Der skal tjenes penge, det er derfor blandt andre Goldman Sachs er gået ind – og tilmed har fået ekstraordinært store beføjelser i ledelsen af Dong.

Det er uforståeligt, at aftalepartierne inklusiv SF, trods Goldman Sachs bare fortsætter privatiseringen af Dong. Med årene vil russiske Gazprom eller olie-diktatorer kunne sætte sig på en bestemmende indflydelse i vores største energiselskab. Det er en vigtig opgave at stoppe denne privatisering.