Så skal vi til det igen. Det er den tid på året, hvor mange politikere i byråd, regionsråd og selv finansministeren overgår hinanden som glødende fortalere for flere administrative besparelser.

Ingen administrative funktioner er overbemandet. Her er der intet fedtlag, som nogle politikere af og til nedladende påstår.

En rituel stammedans hvor ingen af disse politikere præcist anviser, hvor der skal spares, og hvad der kan spares.

Stop nu op, og tænk jer om!

Administration har i flere år været mål for sparerunder i regioner og kommuner, men de massive besparelser har ikke ført til mindre administration. Det eneste man reelt har opnået, er at spare på de medarbejdere, der udfører administrationen, HK’erne.

Færre ansatte – men flere opgaver

Der er nemlig ikke blevet færre administrative sagsgange og opgaver – tværtimod.

Det får den uheldige konsekvens, at administrationen skal varetages af andre faggrupper; lærerne, lægerne, sygeplejersker, pædagoger og mange andre faggrupper får flere og flere administrative opgaver.

Det fjerner ressourcer fra alle disse faggruppers kerneydelser og er en rigtig dårlig løsning. Resultatet bliver dårligere borgerbetjening, dyrere opgaveløsning og mindre velfærd.

For selv om nogle af de administrative medarbejderes opgaver ikke er så synlige for politikere, medier og skatteborgere, kan det straks mærkes hos andre medarbejdergrupper, brugerne og blandt borgerne – blandt andet som manglende administrativ støtte, længere ventetider og ringere service, hvis der ikke er hænder, der dygtigt og med faglig indsigt udfører disse opgaver.

Administration kan ikke adskilles fra borgernær service. En Rambøl-analyse viser, at 85 procent af HK’erne yder borgernær service. Hvem er det, der skal spares væk? Er det den HK’er, der sikrer lønudbetalingen til de ansatte? Eller den HK’er der arbejder på jobcentret med at få ledige i arbejde? Eller den HK’er der laver dig et nyt pas, når du skal ud at rejse? Eller den HK’er der holder hullerne væk fra børnenes tænder?

En kommunal kerneopgave 

Administration betyder forvaltning og er derfor logisk en kommunal kerneopgave. Den kan selvfølgelig altid optimeres og effektiviseres. Men hvorfor hænge den ud som mindre væsentlig?

I en velfungerende kommune eller region er forholdet mellem de administrative funktioner og den øvrige borgerrettede service i god balance: Man bruger præcis de ressourcer, der er nødvendige for at få de interne systemer til at fungere optimalt og for at levere den service, borgerne med rette kan forvente.

På HK-området kender jeg ikke til administrative funktioner, som er overbemandet. Her er der intet fedtlag, som nogle politikere af og til nedladende påstår.

Derimod kender jeg alt for mange eksempler på en alt for høj arbejdsbelastning, arbejdsrelaterede sygemeldinger og en stor ubalance mellem opgaver og ressourcer.

Det vil derfor klæde fortalerne for administrative besparelser at komme med konkrete eksempler på, hvor de administrative besparelser kan findes, i stedet for at generalisere og skyde med spredehagl.

Den faglige uddannelse er afgørende

Vil man spare, kan man starte med at lade det administrativt uddannede personale tage sig af administrationen.

Opgaverne løses nu engang bedst af den faggruppe, som er uddannet til det, og som har den rette viden, kompetencer og faglighed.

Det vil frigive andre faggruppers ressourcer til netop deres kerneydelser. Give større arbejdsglæde, øget trivsel og bedre muligheder for alle.

Det er meget dyrt, særdeles ineffektivt og direkte skadeligt for vores velfærdssamfund, hvis vi fortsætter med at bilde os selv ind, at løsningen på problemerne er flere administrative besparelser.