Forud for kommunalvalget sendte vi i HK Østjylland et såkaldt hyrdebrev til regionsrådet og de østjyske byråd.

I brevet pegede vi på de områder, som vi vil holde et skarpt øje med i den kommende valgperiode:

• At ansatte ikke får forringede løn- og arbejdsforhold, hvis for eksempel byrådet vælger at udlicitere.

• At regions- og byrådene husker de sociale klausuler, så virksomhederne tager lærlinge og elever i forhold til deres størrelse, hvis de vil handle med kommunen eller regionen eller arbejde for den.

• At især byrådene værner om bymidten og et varieret forretningsliv til glæde for lokalsamfundene.

• At det nye regionsråd og de nye byråd støtter den danske model og de tillidsvalgtes rolle på de kommunale og regionale arbejdspladser.

I hyrdebrevet lovede vi aktivt at påvirke den kommunale og regionale debat og uddele både ris og ros alt efter hvilke initiativer, politikerne tager.

LO mistede tilsyneladende indflydelse, så snart partistøtten var udbetalt og valget overstået.

Med dette løfte følger vi en lang tradition for, at LO-fagbevægelsen søger at øve indflydelse på politikerne, således at lovgivningen forbedres til gavn for lønmodtagerne.

Modsat LO anbefalede HK dog ikke sine medlemmer at sætte kryds ved det ene eller andet parti. Og vi ydede heller ikke økonomisk støtte til partierne. Vi tror nemlig ikke et øjeblik på, at det vil give os større indflydelse til gavn for medlemmerne.

Forløbet i forbindelse med valget i Aarhus Kommune tyder på, at vi har ret.

Hvor blev enheden af?

LO Aarhus havde længe før valget indgået en skriftlig aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten og til gengæld lovet partierne politisk og økonomisk støtte. Aftalen indeholdt fælles fokuspunkter for de kommende fire år og var i det hele taget et ønske fra LO om, at få de tre partier til at arbejde sammen til gavn for de aarhusianske lønmodtagere.

Men LO mistede tilsyneladende indflydelse, så snart partistøtten var udbetalt og valget overstået. I hvert fald forsvandt LO’s ønske om enhed i mellem de tre partier, da Enhedslisten ikke blev en del af konstitueringen (uden at jeg i øvrigt skal tage stilling i den diskussion).

LO-fagbevægelsens vigende indflydelse på Socialdemokratiet i Aarhus Byråd afspejler sig også i det faktum, at partiet ikke gik efter rådmandsposten for magistratsafdelingen for "Social og Beskæftigelse", som traditionelt er højt prioriteret af fagbevægelsen.

Dette betød desuden, at Hans Halvorsen, maskinarbejder og tidligere LO-formand i byen, mistede sin rådmandspost, og partiet er nu repræsenteret ved to cand.scient.pol.’r i magistraten.

Akademisering

Som Aarhus Stiftstidende skrev, risikerer Socialdemokraterne dermed ”at blive et parti, som almindelige århusianere har svært ved at spejle sig i, hvis akademiseringen af alle ledende poster i partiet fortsætter” (21. november 2013).

Moralen er, at partistøtten ikke garanterer fagbevægelsen indflydelse. Støtten har mistet sin betydning og bør efter min mening droppes af LO.

Til gengæld bør LO lokalt spille en langt mere aktiv rolle, hvis fagbevægelsen skal opnå reel indflydelse. Det betyder også, at vi i medlemsorganisationerne skal tillægge det faglige fællesskab større betydning end hidtil.

Påvirkningen af det politiske system bør stå højt på fagbevægelsens dagsorden. Og den bør være et vigtigt fokuspunkt i de kommende drøftelser på tværs af de to hovedorganisationer, LO og FTF.

Det er der brug for.