Danmarks Statistik kunne forleden meddele, at både beskæftigelsen og antallet af arbejdstimer steg 0,2 procent fra tredje til fjerde kvartal 2014. Tallene dækker imidlertid over en alvorlig skævhed, idet stigningen alene er sket i den private sektor. I den traditionelle offentlige sektor derimod faldt både beskæftigelsen og antallet af arbejdstimer nemlig med 0,1 procent.

Ude i kommunerne findes en virkelighed, som tallene ikke fortæller noget om.

Den offentlige beskæftigelse har været faldende igennem længere tid. Selv om beskæftigelsen i sundhedsvæsenet og i uddannelsessektoren er steget en lille smule, har det ikke kunnet opveje faldet på andre områder. Således har beskæftigelsen på det største velfærdsområde, den sociale beskyttelse, været faldende siden 2013.

Og samlet set er beskæftigelsen faldet i både stat og kommuner; i kommunerne har det været tilfældet siden midten af 2010, og alene i fjerde kvartal sidste år blev der 1.100 færre kommunalt beskæftigede, svarende til 0,3 procent. Derimod er regionernes samlede beskæftigelse steget siden 2011.

Den barske virkelighed

Det bliver smalkost med en ny SR-regering og endnu værre, hvis vi får en Venstreledet regering. Uanset farven på den regering, der kommer til roret efter folketingsvalget den 18. juni, og uanset om der bliver nulvækst eller en vækst på 0,6 procent i de offentlige udgifter, vil vi fortsat se reduktioner - ikke mindst i kommunerne.

Hvis vi skræller al den politiske fnidder og fnadder væk, bevæger os væk fra Christiansborg og kommer ud i den enkelte kommunes service og forvaltning, dukker en anden, mere barsk men også mere reel virkelighed frem, som tallene ikke fortæller noget om:

For det første er opgaverne ikke blevet færre. De er ikke blevet reduceret i takt med, at der er skåret i medarbejderstaben, tværtimod. Da statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrev valget understregede hun, at ”Danmark er i bedre form i dag, end vi var i 2011” og nævnte en række eksempler inden for uddannelse, sundhed m.v. Jeg er helt enig - med tilføjelsen om, at dette jo ikke er sket af sig selv. Det er såmænd et resultat af det daglige arbejde i den offentlige forvaltning - i stat, regioner og kommuner. Og mange af disse nye tiltag er foretaget med færre ansatte - relativt eller absolut.

Skruen uden ende

For det andet får denne omvendte proportionalitet mellem opgaver og ressourcer negative konsekvenser. Det har den allerede i dag, men jeg tør godt spå, at problemet ikke forsvinder efter valgdatoen. Den alt for høje arbejdsbelastning vil fortsætte. Derfor er det heller ikke sidste gang, at vi eksempelvist har hørt om tilfælde af udbrændthed, stress og søvnbesvær blandt de HK-ansatte i den kommunale administration.

Effektiviseringer er ikke ensbetydende med nedskæringer. Man kan godt blive ved med at hælde en hel liter på en halvliters flaske, men ikke uden det får negative følger i form af flere sygemeldte - som så mangler på arbejdspladsen og koster det offentlige penge, hvilket derefter bliver brugt som argument for yderligere nedskæringer. Det er skruen uden ende og ikke særlig effektivt.

Disse problemstillinger vil fortsætte, uanset om regeringen bliver rød eller blå. Alligevel vil der være forskel. 0,6 procent er trods alt bedre end nulvækst.

Og det signal en valgsejr til rød blok vil sende til politikerne vil være, at vælgerne foretrækker kollektive velfærdsordninger frem for kortsynede skattelettelser. Det vil ikke være det værste udgangspunkt for fagbevægelsen i de kommende års kamp for en bedre offentlig velfærd.