"I’d better hold my tongue. I’d better take my place," konkluderer nyligt afdøde Leonard Cohen på sit seneste album You Want It Darker.

Regel- og måletyranniet er blevet en gøgeunge, der er godt i gang med at ødelægge velfærdssamfundet. 

Cohen’s dystre konklusion er både rammende og præcis, når talen falder på offentligt ansattes ytringsfrihed. Mange offentligt ansatte viger tilbage for at bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed til at gøre opmærksom på kritisable forhold på det offentlige arbejdsmarked.

De offentligt ansattes viden udgør et betydningsfuldt bidrag til en åben og demokratisk samfundsdebat. Deres nytænkning, faglighed og ideer er afgørende for at kunne forbedre kvalitet, service og effektivitet. Men den nødvendige kritik udebliver. Simpelthen på grund af angst for de følger kritikken fører med sig. Der er flere eksempler, hvor medarbejderne har betalt en høj pris. Enten med helbredet eller ved tab af jobbet.

Men hvorfor er det gået så galt?

Styringen af den offentlige sektor med New Public Management (NPM) har slået fejl. Måle- og vejehysteriet dræber innovationskraften, nytænkningen, medarbejdernes faglighed udvandes, og den nødvendige konstruktive kritik udebliver.

Regel- og måletyranniet er blevet en gøgeunge, der er godt i gang med at ødelægge velfærdssamfundet. Gøgeungen er et kæmpeproblem for medarbejdernes jobtilfredshed og kvaliteten af den velfærdsopgave, der præsteres under stadig vanskeligere forhold.

Ugebrevet A4 offentliggjorde forleden en analyse, der viser, at hver fjerde arbejdstime bruges på dokumentation. Et kolossalt spild af ressourcer, der kunne bruges til den borgernære velfærd. Det er unødvendig kontrol af medarbejdernes faglighed og dømmekraft, der kun kan opfattes som manglende tillid.

Det får den uheldige konsekvens, at trivslen og arbejdsglæden markant forringes.

Angst, frustrationer og stress er stigende. Hver dag er mere end 35.000 danskere sygemeldt med stress.

Stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45 procent af alle tilkendte førtidspensioner.

Robusthed er blevet et kvalifikationskrav i mange stillingsopslag. Når der så udtalt stilles krav om, at den enkelte medarbejder skal være solid og robust, frakender ledelserne sig samtidig ansvaret for de rammer, som i mange tilfælde er både utilstrækkelige, uanstændige og urimelige. Alle undersøgelser viser, at problemerne bag en galopperende stressepidemi primært er konstant tidspres og dårlig ledelse.

Vi ved, at dårligt arbejdsmiljø er dyrt – for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Dårligt arbejdsmiljø koster årligt det danske samfund ca. 60 mia. kr. Hvorfor gøres der så ikke mere for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Det er ikke viden, vi mangler, men handling.

Hvis en plante ikke trives og blomstrer, spørger vi som den største selvfølgelighed: Trænger den til vand, støtte, gødning eller skal den plantes om? Gid den samme tilgang var gældende, når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø.