09 Feb 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F kongres - dag 2

Blogs

Helga Mathiassen
Aktiv i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF)
Tømrerlærling. Delegeret på 3F kongres for første gang.
Blogindlæg af Helga Mathiassen
tor. 19. sep - 2013
tir. 17. sep - 2013
man. 16. sep - 2013
søn. 15. sep - 2013

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 16. september, 2013, 09:54:30

3F kongres - dag 2

Mine makkere fra BJMF Ungdom har taget turen til Aalborg for at være med til at agitere for et af de forslag, vi har stillet til kongressen.

Vi møder op tidligt foran kongres-centret for at dele en quiz ud til de delegerede ved indgangen. Idéen er at komme i snak med folk og få diskuteret indsatsen for organisering af unge. 3F'erne er et diskussionslysten folkefærd, og vi får nogle gode snakke med folk, mens de ryger en sidste smøg, inden dagens møde går i gang.

Vi er jo en broget flok, der skal finde ud af at at gå i samme retning og få styrket vores forbund.

Der er jo ikke nogen, der kan være uenige i, at man skal sætte ind på at organisere unge.

Men det er straks sværere at få nogle beslutninger igennem, der rent faktisk prioriterer området højt og sætter nogle midler af til en målrettet indsats. I BJMF Ungdom slår vi et slag for, at der skal ansættes flere organisere, der systematisk besøger skolerne.

Det er ikke kun gutterne fra BJMF Ungdom, der er på besøg i dag.

Statsministeren kommer forbi og holder tale. Hun siger utrolig mange ting, som jeg er enig i. Det er bare meget langt fra den politik, Socialdemokraterne reelt fører. Der er da også flere, der vælger at blive siddende, da det er tid til at rejse sig op og klappe af talen. 

Debatten af formandens beretning fortsætter.

Det er i virkeligheden ikke rigtig en debat, men mere en lang kavalkade af små taler i øst og vest. Men det er rigtig spændende at høre nogle personlige historier fra forskellige 3F-medlemmer.

Vi er jo en broget flok, der skal finde ud af at at gå i samme retning og få styrket vores forbund. Rengøring, transport, gartnere, håndværkere, ufaglærte, fritidsjobbere.

De kommende dage skal der diskuteres vedtægter og tages en masse valg. Så skal uenighederne nok komme frem.

Men det er nok også meget sundt med nogle uenigheder og seriøse diskussioner, når det skal besluttes, hvordan vi i vores fælles forening skal prioritere kræfterne, hvordan vi bedst får vendt medlems-nedgangen og hvordan vi bedst bekæmper løndumping.