På kongressens 5. dag er der møde i de enkelte grupper.

Det er på en måde en miniature-kopi af selve kongressen. Vi samles i byggengruppen, som jeg tilhører, og tonen bliver straks mere jovial, nu hvor vi kun er omkring 160 i lokalet.

Gruppenformanden holder beretning.

Jeg glor op i loftet, hvor der hænger en række spot-lamper og lyser på talerstolen. Gad vide, om dem, der har hængt dem op, har en overenskomst.

Jeg har selv tidligere arbejdet med at rigge lyd og lys op, og branchen er svær at holde styr på. Det er et skønt virvar af løsarbejdere, vikarer, venners venner og arme-ben-firmaer, der hyres fra dag til dag, alt efter hvor mange hænder, der er brug for.

Jeg går ud fra, at Aalborg Kongrescenter kun hyrer firmaer med overenskomst, men på den type job har jeg ofte oplevet, hvordan der i sidste øjeblik bliver trukket folk ind, som ikke er organiserede, og som går til en lav timeløn uden nat-tillæg.

Man skal sgu stå tidligt op for at holde arbejdsgiverne i ørerne.

Farlige byggepladser

Jeg kigger op på talerstolen igen.

Diskussion går på, hvordan man bedst kan bekæmpe løndumping i byggebranchen og få alle ind under overenskomsterne.

Vikarer, arme-ben-firmaer og underentreprenører, der hyrer østarbejdere til en alt for lav løn, er en udfordring i alle fag. Både for lønniveauet, men også i forhold til arbejdssikkerhed. Hvis folk ikke oplæres ordentligt og ikke lærer, hvilke sikkerhedsregler, der gælder på en byggeplads, så er det farligt at gå på arbedje. 

Den fine arbejdsmiljølov, vi har i Danmark, er komplet ligegyldig, hvis den ikke håndhæves på arbejdspladserne. Og der er rigtig mange, især unge, der ikke kender lovgivningen.

Jeg tror heller ikke, det er så let at håndhæve dansk arbejdsmiljølovgivning, hvis man lige er kommet ind med færgen fra Polen. Selvom 3F gør et stort stykke arbejde for at uddanne folk i at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne, sker der stadig mange ulykker på byggepladserne.

Vi vælger en bestyrelse for byggegruppen og holder fri for i dag. Kongressen lakker mod enden, og jeg begynder at glæde mig til at komme ud og lægge tag i efterårssolen i stedet for at sidde på en stol.