Jo længere denne krise varer, jo mere savner jeg fællesskabet og samværet med venner, familie og kolleger og det at give et langt og varmt kram til mine vidunderlige børnebørn.

Coronakrisen har på område efter område vist os, at markedskræfterne og nyliberalismen ikke kan løse samfundets grundlæggende problemer.

Samtidigt ligger i baghovedet en voksende bekymring for, hvad er sker med vores land, og hvad det vil betyde på bare lidt længere sigt.

Den danske model sat ud af kraft

Nu starter afstemningen om OK20, som blev banket ned over hovedet på byggeriet i stedet for at udsætte forhandlingerne til efter corona.

Arbejderklassen fik frataget sine kampmuligheder. Fagforeningernes medlemmer kunne ikke mødes, ikke aktionere og demonstrere, og det gav ingen mening at bruge strejkeretten. Arbejdsgiverne kunne læne sig tilbage og sige nej, nej og atter nej i tillid til, at forligsmanden ville løse sagerne med en mæglingsskitse, der tromlede byggeriets krav.

Under indtryk af corona blev den danske model sat ud af kraft. Og det slutter ikke her. Særlovene indføres for at begrænse smitten, isoleret set sikkert nødvendige indgreb, men jeg tvivler på, de alle afskaffes igen.

Brug for fællesskab og solidaritet

Overvågningen vil blive den mest omfattende i menneskenes historie. Jeg frygter, der vil blive skåret endnu en skive af vores rettigheder og fjernet endnu mere velfærd med henvisning til behovet for, at der vises endnu mere samfundssind.

Coronakrisen har på område efter område vist os, at markedskræfterne og nyliberalismen ikke kan løse samfundets grundlæggende problemer.

Der er brug for fællesskab og solidaritet, for sammenhold og styring af økonomi og produktion. For en stærk offentlig sektor. For en udbygget sundhedssektor og meget mere af samme slags, som grundlæggende strider mod selve kapitalismens fundament.

Tænk på, at erhvervslivet fik den største hjælpepakke i danmarkshistorien, alligevel fyrede de over 40.000 arbejdere på under to uger – og det bliver meget værre. Kapitalen har intet samfundssind. De handler efter deres egne interesser.

Regningen for coronakrisen

Coronakrisen har på mange måder forandret klassekampens betingelser. Der er brug for, at vi sammen drøfter, hvad det er for en situation, der venter os i klassekampen på den anden side af corona, og hvad vi kan gøre sammen for at stå bedst muligt rustet. For der bliver en kamp. En hård kamp når regningen for coronakrisen skal betales.

Vi ved af bitter erfaring, hvor magthaverne plejer at sende regningen hen. Det kan vi kun dæmme op imod ved at vise ægte samfundssind og kæmpe sammen for et bedre og mere retfærdigt og solidarisk samfund.