Ingen krig!
Blogs
Ingen krig!
På en klimademonstration i Berlin kæder en elev i tredje klasse kampen for klimaet sammen med kampen mod krig. Den næste flygtningestrøm i internationalt format kan være forårsaget af klimaforandringerne.
“Fridays for Future”-bevægelsen mobiliserer tusindvis af mennesker over hele kloden i store demonstrationer for en bedre fremtid på en planet, der ikke er truet af global opvarmning og klimakrise.
Fæld ikke skoven. Tilsmuds ikke verden. Ingen krig.
Mange af slagordene går igen i byer, der ligger i forskellige dele af verden. “Der er ingen planet B”, “Skolestrejke for klimaet” og “I morgen er det for sent” er nogle af dem.
En fredag i marts var der over 25.000 demonstranter på gaderne i Berlin. Der var næsten lige så mange skilte og bannere med slagord.
Ét af dem skiller sig ud: “Fæld ikke skoven. Tilsmuds ikke verden. Ingen krig.” Skiltet holdes af en dreng fra tredje klasse. Det ved man, for han har skrevet sit navn og sin klasse på skiltet.
Drengen og hans far og bror, som demonstrerer sammen med ham, er ikke etniske tyskere. Det er den sidste del af drengens budskab, der skiller sig ud fra mængden. Ingen krig.
Hvad tænker han dog på, drengen? Har han ikke forstået, hvad demonstrationen går ud på, hvad dens tema er? Hvad får ham til at kæde kampen mod klimaforandringer sammen med krig?
Lad os gætte.
Måske er han fra Syrien, ankom til Tyskland i 2015 på flugt fra en forfærdelig krig, som har kostet mindst 400.000 mennesker livet og jaget 13 millioner mennesker på flugt (2018, Faktalink).
Dét er en politisk krise, ikke en klimakrise, men måske aner drengen, at den næste flygtningestrøm i internationalt format kan være forårsaget af klimaforandringer.
Måske har han oplevet militær magt i sin mest hensynsløse form og lært, at magtudøverne kun rapporterer direkte drab af mennesker, ikke langsigtede tab af mangfoldige livsformer som følge af vanvittigt ressourceforbrug og destruerede biotoper.
Måske er hans hjemegns bondegårde, marker, skove, købmandsbutikker, boligblokke, skoler, værksteder og legepladser jævnet med jorden og forvandlet til livløse områder i en enkelt nats togt mod “fjenden”.
Måske har han indset, at klimakrisen bærer potentialet til forråelse af mennesker, som ikke forstår, at denne dreng, når han banker på vores dør, ikke er en trussel mod vores livsstil, men vores egen søn, som har brug for hjælp.
Måske ser han i ”Fridays for Future” et tilsagn om solidaritet på tværs af landegrænser, alle grænser, et tegn på, at når det gælder vores fælles eksistens som art, må militær magt helt enkelt vige for almindelig menneskelighed.
Fæld ikke skoven. Tilsmuds ikke verden. Ingen krig.