Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, klimaprofessor Eigil Kaas, Københavns Universitet, og Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet foreslår at indføre etbarnspolitik i lande med mange unge, inden det stigende antal mennesker – efter deres mening – gør endnu mere skade.

Det store klimaproblem er vores økonomiske system, hvor alt og alle gøres til handelsvarer.

”Problemstillingen er, at der bliver flere mennesker, og at vi bliver rigere, hvilket fører til stigende forbrug og udledning af CO2 og andre klimagasser. Så jo færre mennesker, der er til at øge forbruget, jo mindre vil problemet være”, siger Jørgen E. Olesen til Ritzau.

Ifølge Oxfams rapport ”Extreme Carbon Inequality” fra 2015 producerer de rigeste 10 procent af verdens befolkning halvdelen af CO2-udledningen, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning kun tegner sig for 10 procent af udledningen.

Rige er et større klimaproblem end fattige

På den baggrund ser det ud til, at de tre professorer har en god pointe: Rige mennesker udgør et langt større klimaproblem end fattige mennesker. Alligevel mener professorerne, at det er de mange fattige mennesker, specifikt i Indien og Afrika, der gør skade. Især hvis det skulle lykkes for dem at slide sig løs af fattigdommen.

Hvis professorerne for alvor vil bekæmpe udledning af klimagasser gennem befolkningskontrol, har de med Indiens og Afrikas fattige valgt en helt forkert målgruppe.

Befolkningsregulering ER afprøvet i Indien med katastrofale følger for især de indiske kvinder. Det gik galt, fordi reguleringerne blev planlagt af folk med ringe forståelse for børns betydning for fattige indiske familier, og fordi de blev gennemført med en ufattelig arrogance og hensynsløshed.

Det er ikke inderne og afrikanerne, der er det store klimaproblem. Det store klimaproblem er vores økonomiske system, hvor alt og alle gøres til handelsvarer, og hvor menneskers fremmedgørelse over for naturen er en hensigtsmæssig bivirkning, hvor ubegrænset økonomisk vækst kommer forud for alt andet, inklusive menneskers mulighed for at overleve klimakatastrofer eller i det hele taget.

Selve systemet er problemet

Anerkendelse af, at dette system er selve problemet, fører til en anden tilgang, til bestræbelser på en økologisk forandring, der vil forny økonomien og samfundet, genoprette og opretholde økosystemernes bæredygtighed og forbedre menneskers velfærd.

Dr. Lourdes Arizpe, tidligere Assistant Director General for UNESCO, har en mere bæredygtig opfattelse af verdens befolkning:

”Begrebet befolkning som antal menneskelige kroppe er af meget begrænset gavn for at forstå samfundets fremtid i en global sammenhæng. Det er, hvad disse mennesker gør, hvad de tager fra og giver tilbage til miljøet, hvilken brug de gør af jord, træer og vand, og hvilken indvirkning deres handel og industri har på deres sociale og økologiske systemer, der er afgørende.”