I juli offentliggjorde Miljøstyrelsen sin nye rapport, “Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler – et nabotjek”. 

Ifølge Miljøstyrelsens rapport er det årlige forbrug af nye tekstiler i Danmark i nærheden af 85.000 tons, hvoraf 43 procent indsamles.

Baggrunden for rapporten er opdateringen af EU's affaldsdirektiv i maj 2018, som fastlagde, at alle EU’s medlemsstater skal indføre separat indsamling af tekstiler senest den 1. januar 2025. Hensigten med kravet er at reducere den miljøskadelige virkning af produktion, brug og bortskaffelse af tekstiler. 

Inden Miljøstyrelsen påbegynder implementeringen af det nye krav, er der behov for viden for at sikre den rette implementering. Rapporten er resultatet af Miljøstyrelsens undersøgelse af Danmarks og udvalgte nabolandes erfaringer og initiativer på tekstilområdet til inspiration for fremtidige initiativer i Danmark og andre EU-lande.

Rapporten giver et overblik over tekstilindsamling i Danmark og nabolandene Frankrig, Finland, Nederlandene, Sverige og Tyskland, sammenligner landenes juridiske rammer og praksis og gør status over teknologiudviklingen. Endelig viser den nogle gode initiativer på tekstilområdet.

Rapporten er spændende og vigtig læsning. I alle seks lande arbejdes der hårdt på at leve op til EU's krav. Der er imidlertid mange forskellige udfordringer og dermed også mange forskellige tilgange til at løse opgaverne i de forskellige lande.

• Kun ét af de seks lande har en generel definition på kategorien tekstiler. To af landene inkluderer sko i den almindelige forståelse af tekstiler, fordi den domineres af beklædning.
• Der mangler præcis og opdateret viden flere steder, for eksempel om mængderne af tekstiler, der indsamles. Her er de seneste tal fra 2012 for nogle lande og 2018 for andre. Dette gør det svært at afgøre, om der er en positiv udvikling i gang.
• De indsamlede tekstilers andel af nye tekstiler, som er markedsført, varierer fra 19 procent i et land til 75 procent i et andet. Kun to af landene har en målsætning for indsamling af tekstiler.

Det er forskelligt, i hvilken udstrækning de seks lande er klar til, at EU's krav træder i kraft i 2025.

Der er lang vej igen, før alle tekstiler bliver indsamlet, og endnu længere før den del af tekstilerne, som ikke kan genbruges, kan blive genanvendt eller kasseret på en bæredygtig måde, med så stor udnyttelse af materialet som muligt og så lille belastning for miljøet som muligt. 

Der er simpelt hen ikke tilstrækkeligt mange, tilstrækkeligt store og tilstrækkeligt alsidige genanvendelsesløsninger for de meget store mængder, der skal indsamles.

I Frankrig har man udvidet producentansvar for tekstiler. Det vil sige, at producenterne har ansvaret for indsamling af tekstiler fra husholdningerne. Det løser langt hen ad vejen det økonomiske problem i tekstilindsamlingen.

Herudover er det et stort problem i alle landene, at kvaliteten af de indsamlede tekstiler falder, på vej til et niveau hvor værdien af tekstilerne er lavere end omkostningerne ved at indsamle dem.

I Danmark har vi lige fået en klimaaftale med nye mål for reduktion af CO2-udslip frem til 2030. Aftalen indeholder en strømlining af affaldsindsamlingen i Danmark. Der er defineret 10 affaldskategorier, som omfattes af strømliningen. Tekstiler er én af dem.

Ifølge Miljøstyrelsens rapport er det årlige forbrug af nye tekstiler i Danmark i nærheden af 85.000 tons, hvoraf 43 procent indsamles. De resterende 57 procent er en del af Danmarks udfordringer frem mod 2025.

Hvor meget kan mon genbruges? Hvem skal have ret til at indsamle det?

Hvor meget er mon affald? Hvem skal have forpligtelsen til at indsamle det?

Svaret ligger i undersøgelsen af, hvilke ordninger der samlet set giver den bedste beskyttelse af miljøet.

Det bliver spændende!