Lørdag aften ser jeg TV, når jeg kan. Det er ikke Aftenshowet, der drager mig, men tværtimod den times naturudsendelse, der som regel følger lige efter TV-avisen på DR1. Man kan altid lære noget af naturudsendelserne, og så er de vildt godt filmet.

Tab af biodiversitet er én af de planetare grænser, som mennesker har overskredet. Der bliver færre livsformer.

I lørdags var det første afsnit af serien “Vilde dyreungers første leveår” en helt vidunderlig udsendelse. Temaet var naturligvis interessant.

Dyreunger er søde og sjove, og deres første leveår er ifølge udsendelsens fortæller det allerfarligste, så der var underholdning og drama for alle pengene.

Det var både imponerende og rørende, så dybt engagerede fotograferne og zoologerne, som følger dyrene, er i dyrenes udvikling og velbefindende.

De kender de enkelte dyr så godt, at de nemt kan kende fem pjuskede polarræveunger, som for mig at se er fuldstændigt identiske, fra hinanden. Og de har givet ungerne navne!

Bjerggorillaerne

Det var, da vi kom til Nyakabara, en få uger gammel bjerggorillaunge fra Uganda, at udsendelsen pludselig stoppede med at være underholdende og overgik til at være meget, meget uhyggelig.

Der er 50!

Ifølge udsendelsen regner gorillakendere med, at der kun findes 50 bjerggorillababyer i hele verden.

Bjerggorillaerne lever kun to steder på kloden. Den største bestand lever i Virunga, som ligger i grænseområdet mellem DR Congo, Uganda og Rwanda. Den anden lever i Bwindi i Uganda, hvor TV-udsendelsen var filmet.

Tilsammen er der cirka 1000 bjerggorillaer. Det er faktisk gode nyheder, for antallet har været nede under 700 dyr for ikke så mange år siden.

Det skræmmende er, at der trods alt er så få bjerggorillaer, at vi ved, hvor få der er. Vi er med andre ord nødt til at holde styr på det nøjagtige antal bjerggorillaer for ikke at risikere, at de en dag bare er væk.

Dette er ikke nogen overdreven frygt; tab af biodiversitet er én af de planetare grænser, som mennesker har overskredet. Der bliver færre livsformer.

Nu er en bjerggorilla nok ikke det sværeste dyr at tælle, selv om de bor i uigennemtrængelige jungler i bjergrige egne. Det må være meget sværere at tælle små pattedyr eller små fugle eller fisk eller insekter.

Katastrofen i Australien

I de aktuelle ufatteligt store og vedholdende brande i Australien er der ifølge nyhedsmedierne omkommet en halv milliard dyr. Vi ved ikke, om det i virkeligheden drejer sig om et meget højere antal. 

Vi ved heller ikke, om nogle af de døde dyr var de sidste af deres art. Men vi ved, hvad der er årsagen til, at det kunne gå så galt. Og derfor ved vi, at det vil ske igen.

Det er seriøse zoologer, der holder øje med Nyakabara og hendes 49 jævnaldrende artsfæller. Udsendelsen “Vilde dyreungers første leveår” var bekræftende og opmuntrende på den måde, at den viste dygtige menneskers oprigtige kærlighed til naturen og deres utrættelige arbejde for at forsvare og bevare alt det herlige liv, som naturen er, som er grundlaget for vores eksistens, og som vi er en del af.