De fleste borgere med komplekse problemer kender det. De mødes mange steder i det offentlige med "tilbud" om en plan. En plan som skal hjælpe dem videre i livet og sikre dem den hjælp, som de har brug for – og ret til.

Det må være borgernes behov, der er afgørende for tilbud til de svageste borgere.

Mange af planerne "sælges" i lovgivningen med positiv omtale som for eksempel "en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum."

Problemet er bare, at man – hvis man har komplekse problemstillinger og behov for en kombination af indsatser på tværs af sektorer – kan ende med at have 15-18 planer og en kontaktperson for hver af planerne.

Lang tids pres

Det siger næsten sig selv, at ingen kan overskue et sådant virvar af planer og kontaktpersoner. Det kræver mindst én statsautoriseret bureaukrat at finde rundt i reglerne og indsatserne.

En række organisationer – herunder SIND – har længe ønsket, at en borger kun skal have én plan og én kontaktperson.

Nu er vores bønner blevet hørt.

Den 1. juli 2018 trådte nemlig Lov nr. 707 i kraft – vedtaget med samtlige Folketingets partiers stemmer. Loven indfører mulighed for at udarbejde én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer.

Formålet med den helhedsorienterede plan er at understøtte en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov. Hensigten er, at indsatserne – i samarbejde med borgeren – tilrettelægges og koordineres med henblik på så vidt muligt at understøtte en samlet indsats.

Så langt så godt. Hermed er alle problemerne så løst? Nej desværre! Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Det gør lov 707 heller ikke.

Svagheder

For det første er der ikke tale om noget, kommunerne skal gøre, men om noget, de kan vælge at tilbyde borgeren.

For det andet erstatter den helhedsorienterede plan kun de kommunale planer på social-, integrations-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Borgere, der har brug for indsatser fra det regionale sundhedsområde (herunder psykiatrien) og/eller kriminalforsorgen, skal fortsat have flere planer.

For det tredje indeholder loven ikke et krav om, at den helhedsorienterede plan skal udarbejdes og varetages af én koordinerende sagsbehandler.

Regeringen lover at gå i dialog med Kommunernes Landsforening om, hvordan der kan arbejdes for at minimere antallet af kontaktpersoner og dermed forenkle forløbet for borgerne.

For de borgere, der har brug for en samtidig indsats fra den regionale sundhedssektor (herunder psykiatrien) og kriminalforsorgen, er der stadig lange udsigter til en samlet integreret indsats.

I SIND arbejder vi fortsat på at påvirke regeringens arbejde med en sammenhængsreform. Det må og skal være borgernes og ikke bureaukratiernes behov, der skal være afgørende for den offentlige sektors tilbud til de svageste borgere.

Vores ønske er fortsat: En borger – en plan – en kontaktperson.