Socialt udsatte er forsigtige optimister
Blogs
Socialt udsatte er forsigtige optimister
Efter valget har de socialt udsatte grund til forsigtig optimisme. Men bliver valgløfterne ikke indfriet, skal vi nok råbe op og gøre opmærksom på, at der er ting, der mangler at blive gjort.
Så er vi kommet godt på den anden side af valget. Regeringen er nedsat, og næsten alle partierne har fået konstitueret sig, (når dette læses, er nok også de sidste poster fordelt).
Selv med de bedste viljer er der lang vej igen, før vi kan sige, at socialt udsatte behandles lige så godt som resten af befolkningen.
Såvel det såkaldte "forståelsesdokument", (politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten), som fordeling af posterne i regering og Folketingets udvalg giver anledning til en forsigtig optimisme på vegne af de socialt mest udsatte borgere.
Det er min foreløbige vurdering, at der er blevet (gen)valgt en række folketingsmedlemmer, der brænder for at gøre noget særligt for mennesker, der er socialt udsatte.
Viljen er til stede
Når jeg ser på sammensætningen af § 71-tilsynet, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget, ser jeg blandt medlemmerne en række kendte og nye medlemmer, som jeg er overbevist om, at vi kan/skal forvente os meget af. Der er helt sikkert vilje til at trække samfundsudviklingen i en mere gunstig retning – set med de udsattes øjne.
Også de udpegede ministre har jeg grund til at forvente mig meget af. Jeg ser frem til at samarbejde med dem.
Forståelsesdokumentet er på 18 sider, og det angiver i brede vendinger den nye politiske retning for Danmark. Den første sætning er: "Folketingsvalget 2019 har givet Danmark en historisk mulighed for at sætte en ny politisk retning." Det er jeg sikker på, at mange socialt udsatte ser frem til med glæde og forventning.
Politiske prioriteringer
Forståelsesdokumentet oplister – under seks overskrifter – en række politiske prioriteringer.
Under overskriften "Et styrket velfærdssamfund" nævnes det for eksempel, at der skal investeres i sundhed, at psykiatrien skal løftes, at mulighederne for mennesker med handicap skal forbedres, og at der skal ydes hjælp til de mest udsatte og til mennesker på kanten af samfundet.
Derudover er der nævnt en række ting som for eksempel fremme af børn og unges trivsel, større lighed i sundhedsvæsenet, nedbringelse af antallet af hjemløse og reduktion af egenbetaling ved tandpleje.
Alt i alt er der – synes jeg – grund til at være tilfreds med de udmeldinger, der er indskrevet i forståelsesdokumentet.
Først skal bjørnen skydes
Nu skal man som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, og mange af de politiske udmeldinger er formuleret i generelle og meget overordnede og brede vendinger.
Jeg er – som nævnt – forsigtig optimist, og både jeg/SIND og de øvrige frivillige sociale foreninger stiller os til rådighed for regeringen, når de lovede forbedringer skal konkretiseres.
Vi vil naturligvis følge udviklingen nøje i den kommende tid. Vi er ikke naive, og vi ved, at der – når euforien har lagt sig – er en politisk hverdag, hvor vores ønsker hver eneste dag skal vejes op mod mange andre/andres ønsker.
Der er al mulig grund til at trække i arbejdstøjet. Bliver valgløfterne ikke indfriet, skal vi nok råbe op og gøre opmærksom på, at der er ting, der mangler at blive gjort.
Lang vej
Selv med de bedste viljer er der lang vej igen, før vi kan sige, at socialt udsatte behandles lige så godt som resten af befolkningen. Meget lang vej, desværre!
Blandt andet derfor er jeg glad for, at regeringen for eksempel i forhold til psykiatrien har meldt klart ud, at der er behov for en 10-års plan med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom.
Hellere melde klart og ærligt ud end love mere end man kan holde. Vi vil hellere have millioner, som rent faktisk kommer, end milliarder, der viser sig bare at være varm luft.
Til gengæld vil vi også forlange, at løfterne indfries i takt med, at det økonomiske råderum viser sig. Vi vil også forlange, at de socialt udsatte ikke fortsat skal stå sidst i køen og lade sig nøje med krummerne fra de riges bord.
Besked til regnedrengene og -pigerne
Her skal der så lyde en særlig hilsen til regnedrengene og regnepigerne i Finansministeriet: Det er nu, at I skal til at lære at arbejde med 'dynamiske effekter', når der skal investeres i socialt udsatte.
At investere i mennesker giver også et afkast. Ikke nødvendigvis altid og for hver enkelt, men generelt kan det altid betale sig for samfundet at investere i socialt udsatte.
Det er ikke på grund af afkastet, at vi skal investere i socialt udsatte, men afkastet skal med ind i beregningerne.