Som formand for SIND har jeg på denne plads oftest beskæftiget mig med at skælde ud og gøre vrøvl på vegne af mine medlemmer og andre udsatte.

Jeg kipper med flaget for demokratiet og for dem, der nu kan se frem til at stemme.

Denne gang vil jeg berette om noget positivt og rose. Det endda på baggrund af en ændring som endnu ikke er vedtaget, men som jeg håber og tror på vil blive det, så den kan træde i kraft 1. januar 2019.

SIND, LEV og andre organisationer, der varetager interesser for blandt andet personer med psykiske funktionsnedsættelser og pårørende, har gennem årene kæmpet en indædt kamp for at sikre, at også mennesker under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne kan få lov til at stemme ved valg til Folketinget og ved folkeafstemninger.

Pres på regeringen

Hidtil har vores bestræbelser været forgæves.

Dette ville – har Justitsministeriet hævdet – være i strid med grundloven. Det står nemlig sort på hvidt i grundloven, at valgret til Folketinget forudsætter, at man ikke er umyndiggjort.

Vi har henvist til, at man kunne ændre værgemålsloven, for det er denne lov (og ikke grundloven) der fastslår, hvornår man er umyndig. Dette ville – har Justitsministeriet hævdet – være en omgåelse af grundloven.

Efter at Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF i april fremsatte et beslutningsforslag, som pålagde regeringen af fremsætte et lovforslag, der kan sikre, at langt flere får stemmeret, lovede justitsministeren at udarbejde et lovforslag.

Dette lovforslag foreligger nu; men er hverken fremsat eller vedtaget. Jeg vover dog det ene øje og kipper i dag med flaget. For demokratiet – og ikke mindst for de sindslidende, udviklingshæmmede med flere, som kan se frem til at kunne stemme ved det folketingsvalg, der kommer i 2019.

Rent teknisk sker ændringen ved at man ændrer ordlyden af værgemålsloven.

Værgemål kan iværksættes for en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Personer, der er under værgemål, er myndige – medmindre de samtidig fratages den retlige handleevne (hvilket betyder, at man ikke kan forpligte sig ved indgåelse af aftaler eller råde over sin formue).

Er man under værgemål, og samtidig frataget den retlige handleevne, er man umyndig, og har derfor ikke stemmeret.

Det, som lovforslaget åbner mulighed for, er, at man fremover kan fratages den retlige handleevne i begrænset omfang – og at værgemål kombineret med delvis fratagelse af handleevnen – ikke gør borgeren umyndig.

Kun værgemål i kombination med ubegrænset fratagelse af handleevnen vil fremover medføre umyndiggørelse – og tab af valgretten.

Bekymring

Den foreslåede ordning vil føre til, at langt færre fremover vil være umyndige.

Ved at indføre en mulighed for, at fratagelse af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggende, vil værgemålssystemet blive mere fleksibelt, og det vil fremover blive muligt at skræddersy værgemål og begrænsning af handleevnen til lige netop det, der er nødvendigt for at beskytte den enkelte – og omvendt bidrage til at endnu flere får rådighed over formue med mere.

Bekymringen er, om Statsforvaltningen og domstolene vil bruge de nye regler og begynde at skræddersy frakendelsen af handleevnen. For det indebærer jo, at man skal se på den enkelte borgers konkrete behov for beskyttelse, og skræddersy et værgemål og eventuel frakendelse af handleevnen, så den samlede pakke passer lige præcis til hver enkelt.

Kan/vil de ikke det, vil de fortsat "bare" beslutte ubegrænset fratagelse af handleevnen, og så er vi lige vidt.