Fagbevægelsen stærkeste kort er solidaritet. Vi ved, at ingen er stærke nok alene. Vi har brug for hinanden. Det er derfor, vi rykker sammen i bussen. Det er derfor, vi snakker om at slå LO og FTF sammen, og det er derfor, at vi ved OK18 har givet hinanden håndslag på, at underviserne skal have en overenskomst og ikke leve med et lovindgreb, at vi er enige om, at vi skal have gjort noget ved ligelønnen, og at arbejdsgiverne ikke skal røre ved vores ret til at holde pauser.

Uanset om det er en strejke eller lockout, så tjener kommunerne penge på det. Det skal laves om.

Forhandlingsspillet fik en dramatisk start, da innovationsminister Sophie Løhde gik i pressen med den melding, at de offentlige havde haft en lønfest siden 2008, og vi skulle starte forhandlingerne med, at vi skyldte arbejdsgiverne penge. Det fik heldigvis en række ansatte til at offentliggøre deres lønsedler med spørgsmålet om, hvor den fest var blevet holdt. Forhandlingsfællesskabet gik også sammen om at tilbagevise ministerens påstand, så hun stod en smule vingeskudt tilbage.

I forhold til lærerne kan vi bare konstatere, at presset virkede. Da alle offentlige ansattes organisationer satte foden ned og sagde, nu er det nok, blev presset for stort for KL. Det ændrer bare ikke ved, at arbejdsgiverne har en overtrumf ved OK-forhandlingerne. For uanset om det er en strejke eller lockout, så tjener kommunerne penge på det. Det skal laves om. Vi må finde en måde, hvor parterne kommer til at stå mere lige i forhandlingerne. Det skal være slut med, at arbejdsgiverne bare kan læne sig tilbage og vente på, at der ikke er flere penge i kassen.

I Forhandlingsfællesskabet er vi blevet enige om, at der skal afsættes en pulje, så de kvindedominerede fag, som pædagoger og sygeplejersker, skal have lidt mere af den samlede kage. Det er vi i BUPL rigtig glade for. Ikke fordi det kommer til at give den enkelte pædagog meget mere i løn ved denne OK, men fordi vi sender et kraftigt signal om, at der er et problem, der skal tackles. Det kan godt være, at det engang i fortiden gav mening, at kvinder blev lønindplaceret lavere end mænd, fordi man gik ud fra, at de havde én til at forsørge dem. Men det giver absolut ingen mening i dagens Danmark. Her skal fagbevægelsens solidaritet sikre, at der bliver udjævnet i lønrelationerne mellem traditionelle mandefag og traditionelle kvindefag. Et oplagt emne, hvor folketinget og arbejdsmarkedets parter bliver enige om at løse ligelønsproblemet en gang for alle.

I skrivende stund er det endnu uafklaret, om innovationsministeren møder op til forhandlingerne med kravet om, at vi skylder penge. Sker det, er det svært at se, at der ikke er en storkonflikt på vej. I BUPL er vi klar til det, og med et stærkt sammenhold i fagbevægelsen vil vi vinde den kamp.

Så lad overenskomst 2018 være vendepunktet, hvor solidariteten i fagbevægelsen bliver synlig for alle.