Så er hverdagen for alvor begyndt hos landets studerende. Mange er i gang med drømmeuddannelsen. Maven er stadig fuld af sommerfugle. Hvordan kommer det til at gå? Op- og nedture venter, inden man er klar til at komme ud i virkeligheden. Nyd jeres studietid. Jeg mindes selv, hvor spændt jeg var, da jeg gik ind gennem dørene på social- og sundhedsskolen i Thisted i 2009. Hvad kommer fremtiden til at bringe?

Vi skal blive bedre til at spille hinanden gode og gøre brug af den faglighed, vi hver især har.

Her midt i alt spændingen overhørte jeg forleden en snak mellem to unge kvinder. De var selv lige startet på deres drømmeuddannelse – sygeplejerskeuddannelsen. De snakkede om én af deres medstuderende, der havde været social- og sundhedsassistent i flere år. De var ret enige om, at det eneste rigtige var at komme videre i systemet. Som den ene af dem sagde: "Man bliver lige lidt mere vigtig, da vores uddannelse er en bacheloruddannelse".

En mavepuster

Det gav mig lidt af en mavepuster, for det vidner om det grimme uddannelsessnobberi, der er rundt om i vores ellers så dejlige land. Jeg var selv på SOSU Nord i Aalborg, da 500 forventningsfulde og spændte studerende for nylig trådte ind ad døren første dag. Ingen af dem følte sig mindre vigtig end dem, der gik ind ad døren på UCN – tværtimod.

Sandheden er, at man er vigtig, lige meget hvilken uddannelse man er gået i gang med!

Imens regnen siler ned udenfor, sidder jeg og tænker. Tænker over, hvordan kan vi som stolte studerende og faglærte blive taget seriøst? For jeg har ærligt talt svært ved at se, hvordan vi skal blive taget seriøst af den danske befolkning og af politikerne, hvis vi i fagene bruger vores energi på at tale hinandens faglighed ned? Vi skal blive endnu bedre til at spille hinanden gode og gøre brug af den faglighed, vi hver især har.

Borgeren i fokus

Jeg kender mange stolte social- og sundhedsassistenter, hjælpere og sygeplejersker. Og vender vi blikket væk fra uddannelsesstederne og ser på virkeligheden, så arbejder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter tæt sammen om at gøre det bedste for borgeren.

Derfor er det så ærgerligt, at der stadig findes et behov for at tale nedladende om andres faglighed og uddannelse. Vi burde i stedet for kæmpe for, at vi får mere tid til at udføre kerneopgaverne, et bedre arbejdsmiljø og flere varme hænder. Ønsker man har, uanset om man er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/hjælper.

Sammen kan vi det hele

Vi er alle vigtige brikker i vores sundhedssystem. Vi er vigtige på hver vores måde, da vi hver især kommer med vigtige kompetencer, som kommer vores borgere til gode. Hver for sig er uddannelserne gode, men sammen kan vi gøre endnu mere for borgere og patienter. Derfor er det vigtigt, at man vælger uddannelse med hjertet, kun sådan får vi skabt de dygtigste faglærte.

Jeg vil afslutte med et ordsprog, jeg hørte for flere år tilbage fra min sygeplejerske kollega: Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele.