I sidste uge var samtlige socialdemokratiske ministre ude og besøge en daginstitution.

Og jeg må da også indrømme, at jeg som pædagog umiddelbart blev glad for, at det store regeringsparti vælger at sætte fokus på børnene her så tæt på målstregen, lige før et valg - det tegner jo til, at børnene kan komme i fokus i en snarlig valgkamp. Men så kunne jeg alligevel ikke lade være med at blive lidt nervøs - for hvad er det egentlig, de politiske partier vil med vores børn?

Vi bliver nødt til at gøre op med, at børnehaven og folkeskolen kun er til for at gøre det lettere for Finansministeriet at måle Danmarks produktivitet.

Ugen inden de socialdemokratiske ministres besøg i daginstitutionerne blev Bjarne Corydon interviewet til en avis, hvor han sagde, at den næste store reform ville blive en førskole reform.

På menneskesprog betyder det, at de danske daginstitutioner skal omdannes til førskoler, hvor undervisningen starter i vuggestuen, og hvor børnenes aktiviteter er skemalagte fra morgen til eftermiddag. Ved at gøre sådan sikrer vi, at vi kan måle, hvad børnene lærer på en dag i børnehaven, og derigennem kan også børnehavens effekt sættes ind i måleskemaer om konkurrenceevne, produktivitet og effektivisering, og så er Finansministeriet glade. Men er børnene glade?     

Daginstitutionens formål

Jeg er fuldstændig overbevist om, at langt de fleste socialdemokrater ikke mener, at Finansministeriets "børnedrøm", er den socialdemokratiske, men hvordan kan vi sikre os, at en kommende reform af daginstitutionsområdet ikke bare bliver Finansministeriets indpasningsreform i konkurrencestaten? Men at den reelt bliver til gavn for samfundet, forældrene og ikke mindst børnene?

Daginstitutioner har mange forskellige funktioner. Det er en praktisk foranstaltning, skabt for at børnene havde et sted at være, så både mor og far kunne gå på arbejde. Heldigvis har vi i Danmark valgt at uddanne pædagoger til så at tage sig af børnene. Og heldigvis har både politikere, forældre og pædagoger store visioner om, at der skal ske noget andet end pasning i institutionerne. Daginstitutionerne skal blandt meget andet være med til at sikre alle børn lige muligheder.

Det er blevet daginstitutionens kerne i dag, at vi vil noget med børnene, at de skal være glade, være selvhjulpne, være en del af et fællesskab, udvikle sig og lære mens de er i daginstitution. Det er det Per Shultz Jørgensen kalder for karakterdannelse, og det er i det begreb, nøglen til de lige muligheder skal findes.

Lige muligheder forsvinder

Hvis en kommende daginstitutionsreform kun sætter fokus på det konkrete skolerelaterede målbare, det der kan testes, så vil vi med garanti miste noget. Ud over at hver eneste barn får en kedeligere, mindre udfordrende dag, mister vi også børnehavens evne til at skabe mere lige muligheder. 

For de fleste børn er det nemlig ikke tal og bogstaver, der er svære at lære. Det er evnen til at tro på sig selv, evnen til at se sit eget værd og blomstre i det. Evnen til at være i et fællesskab, at respektere fællesskabet og til at udvikle det. De fleste børn lærer igennem et helt liv i daginstitution og skole at tælle til ti og genkende bogstaverne, men skal de kunne bruge det aktivt i deres hverdag og senere i livet, skal der mere til.   

Vi bliver nødt til at gøre op med, at børnehaven og folkeskolen kun er til for at gøre det lettere for Finansministeriet at måle Danmarks produktivitet.

Børnehaven, skal være til for samfundet, for forældrene og ikke mindst for børnene.