Som skolepraktik-elev i Danmark bliver man stillet over for mange krav og få rettigheder.

Specielt Dansk Arbejdsgiverforening er hurtigt ude med riven, når det kommer til nye krav. Ikke mindst kritiserer de os elever for ikke at tage vores læreforhold seriøst nok eller ikke være motiveret.

Danmark er et lille land fyldt med muligheder for en ung mand som jeg, men indefatter det også lige muligheder for at gøre min uddannelse færdig?

De regler og krav, der stilles til mig og ikke mindst til alle mine kollegaer i skolepraktik, er nemlig lavet mere for at tvinge end for at åbne muligheder. Et kerneeksempel er kravet om, at alle skolepraktik-elever (SKP-elever) skal være geografisk mobile inden for landets grænser.

Er det rimeligt at forvente, at mine 16-årige kollegaer skal flytte langt fra hjem og vante rammer til en helt anden landsdel? Eller at det forventes, at mine kolleger på omkring de 28 flytter fra kone, børn, villa, Volvo og vovse?

Nej fandme nej!

Når der er et krav om, at man skal være geografisk mobil i hele landet, så kan jeg godt forstå, at nogen vælger at smide håndklædet i ringen.

Gymnasieelver skal ikke flytte

Sammenligner man erhvervsuddannelserne med de gymnasielle uddannelser, så ville vort samfund aldrig acceptere, at man som gymnasieelev tvinges til at flytte til en anden landsdel for at kunne gøre sin uddannelse færdig, fordi der ganske enkelt ikke længere er plads i den landsdel, man bor i. 

Så Dansk Arbejdsgiverforening (DA), før I begynder at
kalde mig og mine kollegaer for umotiverede, så kik lige på hvad I allerede kræver af os.

Så skulle man tro, at det var nok galde man skulle stå model til fra de høje herrer med store kontorer og matchende borde.

Oh gid det var så vel.

Adgangsbegrænsning

”Der skal indføres adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne”, hedder det nu fra DA.

Det krav bekræfter mig i min tro på, at DA i virkeligheden er nogle alt for virkelighedsfjerne direktører i en høj bygning i København, som ikke alt for tit lufter ud og kigger ned til den virkelige verden.

DA mener, at hvis man bare sørger for, at det kun er de dygtige elever fra folkeskolen, som kommer ind på teknisk skole, så er det ensbetydende med, at der kun kommer dygtige og motiverede håndværkere ud.

Jeg kender mange - ikke mindst som jeg selv gik i skole med eller arbejder med til hverdag - som klarede sig mildest talt dårligt i skolen, og de er i dag nogle af de dygtigste og mest motiverede inden for deres fag. De ville med DA´s krav aldrig have fået chancen for bare at starte på skolen, og de ville da slet ikke lave det, de elsker den dag i dag.

Håndværk handler om kærlighed og lyst til det, du laver med dine hænder og dit hoved. Jeg står op hver dag og tænker, at selv om jeg måske ikke har det nemmest her i verden, og samfundet forventer, at jeg er smed til jeg er 74, og min løn i skolepraktikken kun er omkring 44 kroner i timen, så er fandens glad for mit fag, og hver dag gør jeg mit for, at jeg bliver bedre til det.

Og kære DA, det er selv om jeg fik dårlige karakterer i matematik , tysk og geografi. Og selv om jeg ikke har lyst til at flytte fra min by Aalborg.