MDMA: Knus, dup og vent, før du tager mere
Blogs
MDMA: Knus, dup og vent, før du tager mere
Gode råd om stofbrug kan redde liv, og intet er jo vigtigere end det. Lad gerne være med at bruge stof, men hvis du alligevel bruger MDMA, så knus pillen, indtag kun en smule og vent, før du tager mere.
I sidste uge døde en 15-årig dreng fra Haslev af en overdosis MDMA. Tilsyneladende var koncentrationen i stoffet alt for stærk til den uerfarne dreng. Det er slet ikke til at bære.
Vi kan ikke opgive dem, der tager stofferne trods forbud. Det koster liv.
Betegnelserne MDMA og ecstasy bruges ofte forkert og forvirrende. Kort sagt er MDMA det aktive stof, der findes i ecstasy, og det fås som både piller, små krystaller, pulver og i flydende form.
Reaktionen på dødsfaldet har været den samme, som den altid er. Med et forebyggelsesinkompetent politi i spidsen advarer myndigheder mod enhver brug af stoffer og siger, at de unge blot skal lade helt være. Men de unge lader ikke være. I hvert fald ikke alle. Derfor er det dybt uansvarligt, at danske myndigheder ikke giver gode råd til de, der vælger at eksperimentere. Det er vi nødt til at ændre på.
Lær af England
Det siger jeg ikke kun som fagperson med 20 års brugernær erfaring med narkotikaområdet. Det siger jeg også som mor til en teenagedatter. Hun vil uundgåeligt opleve stoffer blandt venner og til fester, og måske bliver hun eller vennerne fristede. Prøver de, trods alle advarsler, er det livsvigtigt, at de ved, hvordan de reducerer risikoen.
Når det handler om MDMA, kan vi lære af engelske The Loop. De tilbyder stofbrugere at få testet deres stof på musikfestivaler, før de indtager det. Alt sammen fuldt lovligt og i god dialog med politiet.
Da The Loop under en festival kunne se, at der var meget stærkt MDMA i omløb, udviklede de kampagnen #CrushDabWait.
Kampagnen opfordrer MDMA-brugere til at knuse (crush) stoffet til pulver i stedet for at sluge hele tabletter eller krystaller. Ved at duppe (dab) en fugtet finger i pulveret, og kun indtage dét, der sidder fast, kan man dosere mere sikkert. Herefter bør man vente (wait) i én til to timer, før man eventuelt tager mere. Der angives også et max for, hvor meget der samlet bør indtages. Så simpel kan god oplysning være.
Forbudspolitik
Hvorfor har hverken politi eller sundhedsmyndigheder været ude med den slags gode råd efter dødsfaldet i Haslev? Det er helt åbenlyst, at sådanne råd jo kan redde liv. Og når det handler om alkohol, giver Sundhedsstyrelsen jo gerne vejledning om dosering. Der er mig bekendt ikke noget sagligt argument for at lade være med at rådgive, alene fordi rusmidlet er kriminaliseret. Snarere tværtimod.
Man skal huske på, at forbudspolitikken bærer en stor del af ansvaret for flere hundrede narkotikadødsfald hvert år. Mange af dem er unødige. Med et reguleret marked kunne risikoen ved MDMA og andre stoffer reduceres. Det er netop på grund af forbuddet, at også børn og unge så nemt kan købe stoffer, og at ingen kan vide, hvor stærke de er.
”Just say no”-forebyggelse har især været politisk populær siden 1980’erne, hvor præsidentfrue Nancy Reagan sagde de åbenbart fængende ord. Men det virker ikke. Derfor er vi nødt til at gå på to ben. Vi kan godt blive ved med at sige, at de unge skal lade være. Men vi kan ikke opgive dem, der tager stofferne alligevel. For det koster liv.