Børn er børn, og derfor må vi voksne (typisk forældrene) træffe en række beslutninger, der styrer børnenes liv. Men at børn også er "rigtige" mennesker med egne menneskerettigheder, har taget noget tid at få fastslået.

Sammenlignet med andre børn i Danmark, så er det asylbørnene, der er i den mest udsatte position, og dermed har brug for de mest alvorlige overvejelser om barnets tarv.

Når vi ser på rækken af FN's menneskerettighedskonventioner, så er Børnekonventionen den yngste/nyeste. Det er også den, hvor der senest er tilknyttet en individuel klageadgang. Det er således blive muligt for børn at indsende og få behandlet klager af FN’s Børnekomite, hvis barnet mener, at et medlemsland har overtrådt Børnekonventionen.

Barnet skal, som ved de øvrige komiteer, først klage til landets egne myndigheder og retsinstanser. Får barnet ikke medhold i forhold til den påståede krænkelse af rettigheder efter Børnekonventionen, kan der nu klages til FN’s Børnekomite. Der behandles i øjeblikket mindst fire sager mod Danmark (der kan være flere, som jeg ikke har kendskab til), og den danske stats delegation har netop været til møde med Børnekomiteen i forbindelse med den periodiske afrapportering omkring forholdene for børn i Danmark.

Asylsøgende børn

Heldigvis er Danmark et af de lande i verden, hvor børn har det forholdsvis godt, og det skal vi naturligvis glæde os over. Vi kan så håbe, at andre lande også vil tage noget af det til sig, som vi gør rigtigt. Men måske også lære af de steder, hvor der trods alt er problemer eller direkte sker fejl. Skal man allerede nu prøve at se med de kritiske briller, så er det spørgsmålet om børn som asylansøgere, der kommer til at fremstå som et af de områder, hvor vi har størst problemer med at leve op til Børnekonventionen.

Ud fra den såkaldte "List of issues" – emner som komiteen på forhånd har udtryk interesse for at drøfte med de danske myndigheder – kan man se, at tre ud af 12 emner handler om asylsøgende børn. Den liste blev sendt til Danmark i marts 2017, og indeholder også spørgsmål om børnenes ret til familiesammenføring m.v.

Nu er det jo ikke nyt, at der kommer uledsagede mindreårige asylsøgende børn til Danmark, så her er det relativt nemt for de danske myndigheder at forklare, hvordan systemet virker. Problem er derimod, når man skal til at forklare, hvordan det virker i forhold til børn, der kommer sammen med en eller begge forældre og søger asyl.

Typisk er det i disse sager forældrenes forhold, der gøres til genstand for behandling, og barnets situation bliver så "opslugt" af de voksnes asylsager. Det vil sige, at får forældrene asyl, så får barnet også, men får forældrene afslag, så gælder det også barnet. At børn selv kan have et relevant asylmotiv, der skal vurderes separat, har været svært at vinde forståelse for. Derfor er det også yderes interessant, når Børnekomiteen skriver i"list of issue", at de gerne hører nærmere om:

” .. whether a mechanism has been put in place to respect the principle of non-refoulement and to not forcibly return asylum-seeking children and their families to countries of origin where there is a risk of them being subjected to torture or persecution.” (List of Issues 8. Marts 2017, para 12, min understregning).

Somalier risikerer udvisning

Det har således hele tiden været klart, at princippet om non-refoulement (ikke at sende tilbage til tortur og død) gælder for de uledsagede asylsøgende børn. Men det højest interessante er formuleringen om asylsøgende børn og deres familier. Princippet gælder derfor i højeste grad også før børn, selvom de ikke er alene, men befinder sig i Danmark sammen med deres forældre m.v.

Et område, hvor dette allerede ser ud til at få stor betydning, er i forbindelse med de flere hundrede sager om mulig inddragelse af opholdstilladelse for somaliere her i Danmark. I forbindelse med disse sager har der været flere – typisk familiefædre – der har fået inddraget deres flygtningestatus, uden at man i den forbindelse har taget stilling til, om deres børn måske var i risiko, hvis de rejste med forældrene til Somalia.

Det har der været rejst kritik af, og sidst i juni 2017 blev der skrevet ud til flere af disse familier, at de kunne indsende oplysninger om børnenes situation, hvis de mente, barnet var i risiko i Somalia. Det, familierne herefter har skrevet tilbage, er blandt andet risiko for omskæring af piger, samt risiko for tvangsrekruttering af drenge. Styrelsen behandler nu disse sager, som asylansøgninger fra børnene, og vi må så vente og se, om de får ophold eller afslag, der så eventuelt skal påklages til Flygtningenævnet.

Barnets tarv

Vi venter også på, at Børnekomiteen efter mødet den 15. september med de danske myndigheder vil offentliggøre de såkaldte "Concluding observations". Så må vi se, om asylbørn ikke er med på listen.

Der er vist næppe tvivl om, at sammenlignet med andre børn i Danmark, så er det dem, der er i den mest udsatte position, og dermed også naturligt har brug for de mest alvorlige overvejelser om barnets tarv. Det er jo helt afgørende, at det, vi gør, er til barnets bedste, også selvom disse børn tilhører grupper, som har været lagt for had i det danske samfund gennem længere tid. Måske netop derfor er behovet for beskyttelse så meget desto større.