Vi ved det jo godt – symboler er ikke noget i sig selv, men de har en betydning, der går udover deres reelt manglende indhold. Et kors eller for den sags skyld et hagekors er bare tegn, men vi kan ikke lade være med at overveje, hvad tegnet symboliserer. Det vil for eksempel også indvirke på vores vurdering af den person, der benytter symbolet. Man kan sige, at symbolet på den måde kommer til at leve sit eget liv, der går langt udover det umiddelbare (manglende) indhold.

I dag er der dog intet at smile af, for nu er somalierne i gang med at miste deres opholdstilladelser og skal derefter deporteres. Så er der ikke længere tale om tomme signaler.

På mit område får det så en særlig betydning, når vi taler om symbolpolitik eller symbollovgivning. Man kan sige, at love altid har et konkret indhold, så hvordan kan det være et symbol? Ved nærmere eftertanke er det dog ret klart, at vi lever med en række regler, der reelt er "tomme".

I noget så basalt som vores forfatningsret omtaler vi Margrethe som "regenten", selvom vi godt ved, at hun ikke regerer noget som helst. Magten befinder sig som bekendt ikke på Amalienborg, men på Christiansborg og en række andre steder ude i samfundet.  Selv om alle er klar over dette, så har kongehuset alligevel en stor symbolsk betydning som samlingspunkt for det nationale fællesskab.

Problematiske signaler

Ligesom flaget er et symbol på nationen, så har vi også symbol lovgivning, der skal signalere vores nationale særegenhed. Men i det øjeblik symbolerne bliver brugt til at udelukke dem, der ikke hører med til dette "fællesskab", så bliver signalerne problematiske. Vi kan ikke længere bare trække på skulderen og sige: "Jamen, det har jo bare symbolsk betydning!".

Umiddelbart ved vi jo alle sammen godt, at mange af de 98 "stramninger", der nu fremgår af tælleren på Udlændingeministeriets hjemmeside, reelt ikke har noget indhold. Hvis der reelt var lavet 98 stramninger af udlændingeloven under den nuværende regering, så ville der jo ikke kunne komme en eneste udlænding til landet - dette ved vi godt ikke er tilfældet. Tværtimod er budskabet, at der fortsat kommer alt for mange udlændinge, og derfor virker det jo komisk, at Ministeren på en og samme tid siger begge dele.

Ingen betydning i praksis

Påstanden om at flere af stramninger er indholdsløse kommer dog ikke ud af det blå. Ser man på rækken af lovændringer i kølvandet på asylsøgningen i 2015 har man lavet såkaldte revisionsbestemmelser, der betyder, at de skal evalueres efter en given periode. Det skete her i foråret, hvor man af myndighedernes svar kan se, at en lang række af disse stramninger aldrig har været bragt i anvendelse og reelt ikke har haft nogen betydning i praksis.

Der blev eksempelvis indført lovgrundlag for at kunne standse private virksomheders transport af passagerer til landet. Som en ud af flere stramninger viser det sig, at denne mulighed ikke har været benyttet og vel mest synes at have karakter af symbolpolitik. Vi sender et signal til befolkningen om, at vi beskytter vores grænser. Færgen på vej mod Danmark med flygtningene i stort tal hængende ud over rælingen kan og skal standses!  

Der er en række yderligere eksempler på disse stramninger som politiet ikke har fundet anledning til at bringe i anvendelse, og i en række høringssvar fra diverse organisationer m.v. er det da også foreslået, at man derfor kan afskaffe reglerne igen.

På vej mod stramning nummer 100

Ikke overraskende har det dog været ministeriets opfattelse, at de nye regler bør opretholdes, også selvom de ikke har haft nogen anvendelse eller praktisk betydning. Det ville da heller ikke se godt ud, hvis man skulle til at trække fra i optællingen af stramninger på Ministeriets tæller på hjemmesiden. Så i denne sammenhæng virker det klart, at på samme måde som Dronningens stilling ifølge forfatningsretten er symbolsk, så er også en række stramninger af udlændingeretten helt symbolske bestemmelser uden reelt indhold. Men de skal alligevel fastholdes, fordi de er med til at kunne sende det afgørende signal, at vi snart er nået frem til den runde fejring af de 100 stramninger, som regeringen vel regner med at nå, inden de skal gå til valg.

Det får desværre også den effekt, at vi som borgere omvendt kan få den oplevelse, at det hele bare er et gustent spil om magten, herunder hvem der kan lave det bedste "spin" over deres forslag til yderligere stramninger.

Formålet med tildækningsforbud

Når der netop er vedtaget et såkaldt "tildækningsforbud", så ved vi alle, at dette ikke er et tildækningsforbud, men er rettet mod ganske få muslimske kvinder, der går fuldt tildækket i det offentlige rum. 

Det har været mere end almindeligt svært for forslagsstillerne at forklare, hvad det reale problem er. Så bortset fra Dansk Folkeparti, der altid har været åben omkring deres dagsorden (det drejer sig om Islam), så har de øvrige prøvet at forklare, at kvinderne skal hjælpes til at smide sløret. Problemet er bare, at det allerede følger af straffeloven, at det er strafbart at tvinge nogen til at gå med en beklædning, de ikke selv ønsker. Derfor er det også blevet til de mere halvhjertede forklaringer om, at vi skal kunne se hinandens ansigter i det offentlige rum osv.

Alle er sådan set godt klar over at det hele er en stor symbolsk handling, der har til formål at udskamme "de fremmede", og skabe grundlag for en valgkamp med streg under danskheden. Her kan vi så som borgere (og vælgere) være fristet til at tænke, at det hele jo bare er signaler uden nogen real betydning. Symbol lovgivningen har ingen betydning for mig, og de mikroskopisk få kvinder, det går ud over, kan ikke ødelække min nattesøvn.

Kommer de om natten?

Nu er det så at det bliver rigtigt farligt. For selvom det i høj grad er symbol politik, der føres, så har det jo netop en stærkt skadelig effekt. Det er jo ikke kun de (ganske få) kvinder, der nu bliver berøvet deres bevægelsesfrihed, der rammes. Nej, det er en langt bredere udgrænsning, der marginaliserer de fremmede i Danmark, når der igen og igen føres massiv symbolpolitik med udgangspunkt i deres tilstedeværelse her i landet.

Har de forstået, at det kun er noget politikkerne siger for at få stemmer? I den forbindelse tænker jeg altid tilbage på en folketingspolitikers udtalelser på nationalt TV, om at somalierne skulle sendes hjem, og hvis ikke det kunne ske på anden måde, så måtte de kastes ned med faldskærm. Nogen tid efter talte jeg med en læge, der kunne fortælle, at en af hendes somaliske patienter havde spurgt hende om, hvornår de kommer? Og om de kommer om natten?

Lægen havde lidt uforstående spurgt, hvem der skulle komme? Svaret var politiet, for at afhente hende til udsendelse. Dengang kunne man måske smile lidt af kvindens manglende forståelse for det politiske spil, hvor man udsender signaler (som vi nu vil kalde spin) uden reelt indhold.

I dag er der dog intet at smile af, for nu er somalierne i gang med at miste deres opholdstilladelser og skal derefter deporteres. Så er der ikke længere tale om tomme signaler, men om et meget stærkt symbol på den udgrænsning af de fremmede her i Danmark. Vi må så se, om Ministeren vil placere en ny tæller på hjemmesiden med optælling af hver af de tidligere flygtninge, der nu er blevet deporteret til Somalia.