Borgere, der tidligere har fået stoppet udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, har krav på at få genoptaget deres sag. Det afgjorde Højesteret i en principafgørelse i september sidste år.

Der er tale om en klar forbedring af borgernes retsstilling.

Den nye praksis betyder, at udbetaling af sygedagpenge ikke automatisk ophører efter 22 uger, eller når en forlængelse ophører. Kommunen skal først træffe en gyldig afgørelse.

Der er tale om en klar forbedring af borgernes retsstilling.

Kommunernes tidligere beslutninger om stop af sygedagpenge har haft store personlige og økonomiske konsekvenser for mange. Derfor har de faglige organisationer også arbejdet for at få stoppet denne praksis.

De ramte skal selv henvende sig

3F kørte og vandt sagen for en borger i Kolding Kommune. En anden aktør, som kommunen havde hyret i sager om sygedagpenge, havde stoppet sygedagpengene, hvorefter kommunen på et senere tidspunkt traf en gyldig afgørelse, men med tilbagevirkende kraft.

Desværre er det nu op til den enkelte borger selv at henvende sig til kommunen eller Ankestyrelsen, som sidst har truffet afgørelse i sagen.

Kommunerne er orienteret om den nye praksis, og er opfordret til at vurdere, om de selv har mulighed for at finde sagerne frem, eller hvordan de vil sikre, at borgerne får viden om muligheden for at få genoptaget deres sager.

Alene i Københavns Kommune forventer de, at de har 17.000 relevante sager. Men det er op til den enkelte selv at kontakte kommunen. Det betyder helt sikkert, at mange slet ikke får behandlet deres sager. For de ved simpelthen ikke, at de har muligheden. Derfor er det vigtigt, at fagforeningerne hjælper medlemmerne med at få genoptaget relevante sager.

Dom med store konsekvenser

Men der er videre konsekvenserne af dommen.

Når en sag bliver hjemvist fra Ankestyrelsen, er den første afgørelse ikke gyldig, og borgeren skal have sygedagpenge i den tid, hvor sagen har kørt i Ankestyrelsen.

Er afgørelse truffet for eksempel 1. januar 2015 og Ankestyrelsen skriver i deres afgørelse, at personen burde have forlænget dagpenge med henblik på afklaring, var tidligere praksis, at jobcentret tog datoen for afgørelsen 1.1.2015 og forlængede med afklaringsperioden, og så lukkede for sygedagpengene igen. Nu skal jobcentret forlænge dagpengene frem til dags dato plus forlænge for afklaring.

Fagforeningen har kørt en sag, hvor et medlem fik stoppet sygedagpengene i 2014. Vi anker og vinder sagen i Ankestyrelsen. Medlemmet har nu fået dagpenge fra 2014 og frem til i dag. Derudover en forlængelse i yderligere 69 uger for afklaring i forhold til fleksjob. Får medlemmet et fleksjob, bliver ledighedsydelsen den høje sats. Uden Højesteretsdommen ville medlemmet have fået forlænget dagpengene i 2014 med 26 uger og derefter have været henvist til kontanthjælp.

I fagforeningen vokser antallet af sager om sygedagpenge, som vi anker på medlemmernes vegne. Vi vinder lidt over en tredjedel af sagerne i Ankestyrelsen. Med en sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen på cirka et år kan det blive rigtig dyrt for kommunerne.