13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ulighed i levetid og livskvalitet

Blogs

Blogindlæg af Palle Nielsen
tor. 18. feb - 2016
fre. 18. dec - 2015
fre. 11. sep - 2015
tor. 23. jul - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 11. september, 2015, 07:18:17

Ulighed i levetid og livskvalitet

Det handler om skabe lighed i livskvalitet ved, at ufaglærte og kortuddannede i fremtiden kan gå på pension tidligere end højtuddannede.

I sommer rejste FOA debatten om en differentiering af folkepensionsalderen, så de ufaglærte og de kortuddannede får samme livskvalitet i alderdommen som de højtuddannede.

Et opråb til politikerne, som forventes at hæve folkepensionsalderen til 68 år i det kommende folketingsår.

FOA's forslag vil sikre en mere ligeværdig alderdom.

Et opråb, fordi det er bevist, at der er stor ulighed i levetid og livskvalitet i det danske samfund.

Tag en kort erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper som meget ung. Få herefter et langt arbejdsliv i ældreplejen, til du bliver 68 eller måske 70 år. Altså hvis du ikke inden da er nedslidt og må forlade arbejdslivet i utide med de konsekvenser, det vil have.

Undersøgelser viser, at du som ufaglært eller kortuddannet har tre år efter pensionering inden, du kan forvente at komme i berøring med sundhedsvæsenet eller ældreplejen.

Tag en akademisk uddannelse og du får en senere start på arbejdsmarkedet. Samlet får du et langt kortere arbejdsliv end social- og sundhedshjælperen inden pensionering. Og der går otte år efter pensionering, inden du kommer i berøring med sundhedsvæsenet eller ældreplejen.

Denne ulighed i livskvalitet ser du også i levetid.

Vi lever længere. Det er et faktum. Politikerne forventer, at med en stigende folkepensionsalder får danskerne gennemsnitligt 14,5 år på pension. Men undersøgelser viser, at der er næsten 10 års forskel på den bedst stillede fjerdedel af mænd og den dårligst stillede fjerdedel. For kvinder er forskellen seks år.

Altså mange flere gode pensionistsår til akademikeren end til social- og sundhedshjælperen.

Den ulighed skal vi til livs. Derfor er forbundets forslag om en differentieret folkepensionsalder relevant og en af flere veje til, at vi alle får en ligeværdig alderdom.

I dag har vi flere individuelle folkepensionsaldre mellem 65 og 67 år. Alt afhængig af ens cpr.nummer. Så det handler om skabe lighed i livskvalitet ved, at ufaglærte og kortuddannede i fremtiden kan gå på pension tidligere end højtuddannede.

Spørgsmålet bliver endnu mere aktuelt, når politikerne sandsynligvis i de kommende år vil hæve pensionsalderen yderligere, da vi som befolkning forventes at leve længere.