Når vi på det seneste har haft debat om ulighed, peges der på de 64.500 børn, der nu rammes af stigende fattigdom. Der er tale om en stor stigning på 21.000 børn siden 2015.

Regeringen fortsætter sin kurs med en uretfærdig fordelingspolitik.

Men der er også ældre der bliver ramt af fattigdom med den politik, som den nuværende regering fører. Regeringen afskaffede fattigdomsgrænsen, men der er behov for en ny, hvis vi skal begrænse uligheden.

Der har de seneste fire år været gennemført en ændring af fordelingspolitikken, som i stor udstrækning er kommet store dele af middelklassen og de rige til gode. Mange af de midler der er omfordelt, også her ved den seneste finanslov, kommer fra de svageste borgere og på den måde øges uligheden endnu mere.

Pengene er brugt

Det sker i øvrigt samtidig med, at beskæftigelsen buldrer derudad og landets økonomi er i god form. Men regeringen fortsætter sin kurs med en uretfærdig fordelingspolitik. Hvis man skulle være i tvivl, så kan man bare se på det forslag, der kom for nylig fra de konservative. Et skatteudspil som ville koste 33 milliarder kroner. Liberal Alliance udtalte straks, at forslaget ikke var ambitiøst nok, de havde gerne set større skattelettelser.

Men hvor skal pengene komme fra? De skal tages fra det økonomiske råderum, udtalte Konservative. Venstre har ikke sagt noget, de er godt klar over, at det er en varm kartoffel her op til valget at være for tydelig i sine meldinger.

De midler, der er i det økonomiske råderum, er næsten brugt. Hvis man indregner, hvad der skal bruges til det stigende antal af ældre, både på pleje, omsorg og sundhed, er der ikke flere penge tilbage. Det er selvfølgelig godt, at det bliver tydeligt for befolkningen, hvad der er at vælge imellem her op til valget. Du kan vælge skattelettelser eller velfærd. Hvis du vælger skattelettelser, så siger du også ja til en øget ulighed. Men der er brug for en ny fordelingspolitik, der begrænser ulighed.

Der var ikke meget at hente i statsministerens nytårstale til befolkningen, om hvilken vej han og regeringen vil gå. Men han kom dog ind på, at der var behov for at gøre noget på sundhedsområdet. Det ser nu ud til, at vi igen skal have en sundhedsreform.

Nej til strukturreform

Alle de nuværende aktører fra læger, andet sundhedspersonale og sundhedseksperter advarer om at gøre sundhedsreformen til en ny strukturreform. Alle de ønsker man har for et effektivt sundhedssystem, der fungere både lokalt, regionalt og nationalt, er til stede i det nuværende system. Det vil derfor være en hån mod de ansatte og dem, der er afhængig af systemet, at gøre det til en strukturreform.

Der er alt mulig grund til at gøre det nuværende system bedre, men det betyder også flere ressourcer. Det er især på det kommunale område, i det nære sundhedsvæsen, at der er brug for flere muskler. Det vil kræve bedre uddannet personale, når sundhedsopgaver, som før blev klaret ved en indlæggelse på hospitalet, nu i større udstrækning skal klares i hjemmet.

Kommunernes Landsforening har påbegyndt en ny uddannelse til nærsygepleje og deres melding er samtidig klar: Hvis vi skal løse flere opgaver, skal der ressourcer med.