Regeringen fortsætter med at afvikle den danske velfærdsmodel. Det er sådan man må opfatte regeringens oplæg til skattelettelser, finanslov og 2025-plan.

Der vil være cirka 25.000 færre offentligt ansatte i 2025, hvis regeringens forslag opnår flertal.

Der planlægges med en vækst i det offentlige forbrug på cirka 0,5 procent i 2018 og herefter 0,3 procent i perioden fra 2019 – 2025. Det er en ekstrem lav realvækst, som betyder en direkte minusvækst i det offentlige forbrug.

Når man ser på samtlige statistikker, der fortæller noget om stigende antal børn, der skal passes, og en ældrebefolkning, der bliver ældre og plejekrævende, vil det kræve en øget vækst frem mod 2025 på mindst 0,7 procent årligt bare for at fastholde det nuværende niveau.

Hvor har vi DF?

Der kræver ikke nogen stor matematisk kunnen, at regne ud, at der ikke bliver penge nok. Allerede i 2018 vil det blive svært at fastholde en rimelig velfærd.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en analyse på baggrund af finanslovsforslaget regnet sig frem til, at der vil være cirka 25.000 færre offentligt ansatte i 2025, hvis regeringens forslag opnår flertal.

Nu har Dansk Folkeparti sagt, at de ikke vil støtte regeringens forslag, men det store spørgsmål er nu, hvor langt vil DF være parat til at gå for at undgå besparelser på velfærdsområdet og samtidig holde liv i en regering, der har et erklæret mål om at forringe vores fælles velfærd. Det holder simpelt hen ikke.

Vi har før set, at DF har svigtet. Vil de gøre det igen?

Vi har i den senere tid set flere eksempler på, at DF og S har indgået aftaler uden om regeringen blandt andet med togfonden. Og vi har også set, at samarbejdet mellem DF og S har resulteret i, at regeringens forslag om en tidligere hævelse af pensionsalderen blev forkastet, og at de borgerliges forslag om ejendomsbeskatningen blev mere socialt retfærdigt.

En stemme på de borgerlige

Der tales nu om, at det samarbejde, der har været på Christiansborg, skal omsættes til et kommunalt samarbejde.

I rigtig mange kommuner landet over har DF støttet de borgerlige partier i den sociale skæve implementering af forringelser på velfærdsområdet. Og der er ikke udsigt til, at DF vil ændre meget på den position her frem mod kommunevalget. Det kan man konstatere, hvis man ser på de budgetter, som i øjeblikket behandles i kommunerne.

Det kan selvfølgelig ikke afvises, at der enkelte steder sker et bedre samarbejde både lokalt og regionalt. Problemet er bare, at i de fleste kommuner vil en stemme på DF ved det kommende kommunalvalg også være en stemme på de borgerlige. Yderligere beskæringer på pleje og omsorg og forringelse for børn og unge vil så være deres dagsorden.

Derfor er der brug for, at danskerne, som i flertal ønsker velfærd frem for skattelettelser, bruger kommunevalget til at styrke de politiske kræfter lokalt, der vil forsvarer og bevarer vores fælles velfærd.